Et enkelt point til Vridsted

Vridsted er ved at finde fodfæste i serie 4 efter oprykningen i sommer. I går blev det til 2-2 hjemme mod Eastside Viborg efter 0-0 ved pausen. Træner Benny Hansen fortæller:

“Det var en meget lige kamp, og begge hold havde et par chancer i en målløs 1. halvleg, hvor der blev fightet om hver bold på midtbanen. 2. halvleg ligner første, men midtvejs scorer Eastside på en omstilling.


Mathias Hansen blev dobbelt målscorer for Vridsted. Arkivfoto.

Efter 65. min får vi et frispark midt på deres banehalvdel, og herfra sparker Mathias Hansen bolden op i det fjerneste målhjørne. Seks minutter før tid kommer Eastside igen foran, men blot tre min. senere udligner Mathias Hansen direkte på hjørnespark med god hjælp fra deres målmand.

Det var en god fight og godt kommet igen af de hviiie fra Vestfjends”

-hp

 

Guldsponsorer: