Feldborg/Haderup må ned i serie 5

Det lykkedes ikke for FHIF at redde stumperne i den direkte nedrykningsduel mod Fodboldholdet Herning. Hjemme i Feldborg blev det til et 1-2 nederlag, og dermed fortsatte nedturen fra serie 3 via serie 4 i foråret og til serie 5. Træner Dann Hvam ærgrer sig, men er klar til en hurtig tilbagevenden til serie 4.

Læs han kommentar til kampen her:

“Ja vi må jo desværre erkende, at vi må en tur ned og vende i serie 5. Vi taber 2-1 i en knald eller fald kamp mod Fodboldholdet Herning.

Vi starter ellers godt, og er dominerende, men to dumme fejl giver to halve chancer til udeholdet og dermed 0-2 efter 20 min. Derfra var det et spørgsmål om at bryde Berlinmuren ned, for de stillede sig bare ned og tog tiden af klokken. Der må vi erkende, at vi manglede ideer til at bryde et defensivt forsvar op.

Vi kommer på 1-2, da der mangler 10 min og skaber også et par halve muligheder til sidst.

Kigger vi sæsonen igennem, er det selvfølgelig i dag det bliver endegyldigt, at vi rykker ned, men i sidste halvdel laver vi 10 point. I den første halvdel lavede vi kun 1. Vi må op på hesten igen og se fremad. Vi har før været nede og vende og kommet stærkt tilbage. Det er jeg overbevist om at vi gør igen.”

Guldsponsorer: