Feldborg/Haderup snublende tæt på serie 3

Fredag aften tog Benny Simonsens FHIF-tropper endnu et stort skridt mod oprykning til serie 3. Hjemme i Feldborg med stor opbakning af ca. 60 tilskuere i silende regnvejr vandt de gule med hele 9-0 over Fodboldholdet Herning.

  • Det var ellers en kamp, som vi troede ville blive svær, da de havde vundet de tre seneste kampe, men vi kom foran allerede i det første minut ved Morten Frederiksen. Så var vi igang, men den næste halve time blev ret jævnbyrdig, inden Rasmus Lago Henriksen øgede til 2-0, som også var pausestillingen, fortæller Simonsen til fjendscup.dk.

Da Lucas Bertelsen et par minutter efter pausen øgede til 3-0 knækkede gæsterne sammen, og hjemmeholdet scorede yderligere seks gange – Lucas Bertelsen med yderligere tre mål og Rasmus Lago Henriksen, Joachim Henriksen samt Rene Bjerg Simonsen med hvert et mål.

Hermed et Feldborg/Haderup tæt på at sluttede et succesfuldt 2019 med endnu en oprykning, for da året startede, hed det serie 5. Og Benny Simonsen glæder sig over succesen:

  • Ja, det har været et fantastisk år, men jeg har også haft et super godt materiale at arbejde med. Så nu går vi efter sejren i næste kamp mod Struer/Humlum, og så er vi sikre på førstepladsen.

-hp

Guldsponsorer: