Feldborg/Haderup vandt topopgøret i Tjørring

Mandag aften var der linet op til topopgør på Hessel Arena Kunstgræs med stadionspeaker og det hele i Tjørring, og det blev da også en medrivende affære, som gæsterne endte med at vinde 4-3 på et mål i overtiden.

FHIF-erne kom godt igang, og der var kun spillet 6 minutter, da Sebastian Kristensen tog et løb fra eget målfelt og scorede til 0-1. Herefter var der flere chancer til at udbygge føringen, men i stedet fik Tjørring udlignet til 1-1 kort før pausen.

Efter pausen bølgede spillet frem og tilbage, og målene kom hurtigt efter hinanden. Tjørring kom foran 2-1 i det 54. minut, men Rasmus Lago Henriksen udlignede fire minutter senere. Da Lucas Bertelsen i det 73. minut gjorde det til 2-3, lignede det en udesejr.

Men Tjørring satte alt ind for en udligning, som faldt i det 80. minut, inden det hele endte med lidt medgang til Feldborg/Haderup. Rasmus Lago Henriksen sendte et frispark fra siden ind i feltet, hvor Tjørrings målmand fumlede med bolden, som gik i mål til slutresultat 3-4.

Dermed har FHIF-erne nu sat kurs mod serie 3 og fører puljen med 19 point for 7 kampe.

  • Det var en vild udvikling i en kamp, som kunne være gået til begge siden, fortæller træner Benny Simonsen til fjendscup.dk

-hp

Guldsponsorer: