Fin træningsstart i Sparkær

Det blev en fin start for fodboldspillerne i Sparkær IF lørdag. 24 mand trodsede kulden og fik bentøjet rørt i en god times tid, inden den varme suppe ventede i klubhuset.

Her orienterede træner Poul Vistisen kort om kommende tid med træning og træningskampe. Han ser frem til en spændende sæson efter nedrykningen til serie 4, samtidig med at andetholdet fortsat er i serie 5.

Det ser ud til, at spillertruppen er intakt, så han er fortrøstningsfuld med hensyn til at kunne stille to gode hold i foråret.

Traditionen tro startede årets første træning med standerhejsning, som blev klaret af Nicolaj B. Andersen.

-hp

Guldsponsorer: