Fjends Cup 2019 er slut

Og hvilken afslutning på en solbeskinnet lørdag eftermiddag i Sparkær.

Med et tilskuertal på 272 betalende nåede det samlede tal op på 1.447, og det er et imponerende tal i forhold til 1.175 i 2018. Den tidligere rekord er på 1.293 og er fra 2013.

Dagens kampe endte begge 2-1. Først tog Sparkær 3. pladsen med sejr over Ravnsbjerg/Løgstrup, og så lykkedes det endelig for Stoholm at vinde for første gang siden 2010.

Topscorer blev Nicolaj Christensen fra Stoholm med 7 mål, heraf 1 i finalen. Fair Play pokalen tog Skals efter lodtrækning med Feldborg/Haderup. Begge hold var uden strafpoint.

Traditionen tro lukker redaktionen ned her tidligt lørdag aften, men du kan læse meget mere her på siden i løbet af søndagen.

-hp

Guldsponsorer: