Første nederlag til Mønsted

Lørdag løb Mønsted ind i efterårets første nederlag, og det blev markante 4-0 cifre, MIF-erne måtte indkassere i Højslev mod Stadionsbyen efter 1-0 ved pausen.

Iflg. Skive Folkeblad var træner Claus Højgaard og Mønsted-lejren meget fokuseret på, at Højslev St. efter deres opfattelse ikke ville være med til at flytte kampen. Modsat mente Højslev-siden, at de blot ikke kunne godkende Mønsteds forslag, da det ville svække deres opstilling, men at de derefter ikke havde hørt fra Mønsted.

Men fakta er, at Mønsted så var af sted med et hårdt afbudsramt hold, og med nederlaget lukkede Viborg Søndermarken tæt på førstepladsen i puljen. Bedste MIF-ere på dagen var Nicolaj Jensen og Rasmus Mortensen.

Næste kamp for Mønsted er hjemme på lørdag mod bundholdet Brunshaab/Tapdrup.

-hp

 

Guldsponsorer: