Første pointtab til Ravnsbjerg/Løgstrup

Fredag aften måtte Ravnsbjerg/Løgstrup erkende, at resultatet af en fodboldkamp ikke altid går efter fordeling af spil og chancer, da oprykkerne fra Foulum vandt med 2-1 på Ørum Stadion.

R/K-træner Rasmus Dudeck fortæller om kampen:

“Vi kunne ikke få bolden ind over stregen. Simon Borup brændte straffespark, og efterfølgende blev vi snydt for to klokkeklare straffespark, som modstanderne selv erkendte.

Foulum scorede et flot mål til 1-0, og Simon Borup fik endelig scoret på et af sine mange chancer inden pausen. Lige efter pausen scorede de et kludemål efter en skidt clearing, men derefter pressede vi dem i bund, og og spilfordelingen var vel 90/10 i vores favør.


Simon Borup (hvid) målscorer og “afbrænder”. Arkivfoto.

Men bolden ville ikke ind på trods af overvægt i spil og chancer. Friløbere og skud to meter fra mål blev brændt på det skammeligste. Foulum kømpede det bedste, de kunne og gjortde det, de kan – pakke sig og spille på lange bolde.

Vi må op på hesten igen og tage 3 streger på tirsdag mod SIK.”

-hp

Guldsponsorer: