Hvis og hvis og hvis….

Der er mange “hvisser”, der presser sig på inden aftenens afgørende kampe i årets Fjends Cup. Og mange scenarier vil givet vis blive diskuteret både før og under kampene. Men lad os lige slå reglerne for holdenes placering i tilfælde af pointlighed fast.

Ved pointlighed i puljerne afgøres rækkefølgen således:

  • 1. Flest points indbyrdes
  • 2. Bedste måldifference indbyrdes
  • 3. Flest scorede mål i indbyrdes kampe
  • 4. Bedste måldifference i alle puljekampe
  • 5. Flest scorede mål i alle puljekampe
  • 6. Lodtrækning.


Kan Jens Søndergaard i Vridsted-målet holde Sparkær fra at score? Foto: Benjamin Christensen.

I pulje 1 kan kun to holde slutte med samme pointtal, og der gør udregningen lidt enklere end i pulje 2, hvor der er flere muligheder. Her kan tre hold slutte med 6 point, hvis Borup vinder over Ravnsbjerg/Løgstrup samtidig med at Sparkær slår Vridsted.

Men tre hold kan også slutte med 3 point, hvis Ravnsbjerg/Løgstrup vinder over Borup og Vridsted slår Sparkær. Så, vi må hellere have regnemaskinen klar i aften.

-hp

Guldsponsorer: