Målfest i Mønsted

Efter sidste rundes 1-9 nederlag i Bruunshaab var der igen lukket op for masser af mål i Mønsted-forsvaret, da Ans gæstede Mønsted Stadion søndag eftermiddag. 3-7 viste måltavlen, da dommer Rene Møller fløjtede kampen af.

Det er lige godt mange mål at lukke ind i to kampe, og ikke noget Mønsted-tilhængerne er vant til. På spørgsmålet, “hvad har I gang i” svarede træner Robert Overgaard lettere sarkastisk: “Vi underholder”, og det har han jo ret i, men vel ikke den underholdning, han lige kunne ønske sig.

Søndagens kamp var lige i 1. halvleg, hvor stillingen var 2-2, men efter pausen gik det galt for Mønsted, og iflg. Overgaard kostede manglende returløb flere af målene.

  • Jeg ved ikke lige, hvad der sker, men det er altså svært at sætte noget sammen, når vi skifter så mange spillere fra kamp til kamp. Denne gang havde vi 6 nye med i forhold til sidst. Det er ikke et spørgsmål om at vælge, men at bruge de, der kan, siger Mønsted-træneren.

Mønsteds målscorer var Keven Pedersen, Mads Langhoff og Martin Harritz.

Årets sidste kamp for Mønsted er på lørdag mod bundproppen Alhedens, og det bør i hvert fald give 3 point til at slutte sæsonen af på.

-hp

Guldsponsorer: