Målfest i Mønsted

Hverken Mønsted eller Sdr. Rind/Vinkel havde vigtige point at spille om lørdag eftermiddag i Mønsted, men til gengæld gav de publikum en underholdende kamp med 7 mål, heraf de 4 til hjemmeholdet.

  • Det kunne være blevet til mange flere mål i en kamp, hvor forsvar i begge ender stort set ikke eksisterede, men Casper Drensborg hev dog en tre fine redninger frem fortæller Mønsted-træner Claus Højgaard.

Han så noget rædselsfuldt spil men masser af chancer og mål. Ellers ser det ud til, at flere af hans spillere er ved at gå på vinterferie, for igen var der mange afbud, og de er også allerede tikket ind til næste lørdags finale mod Stoholm.

  • Så jeg er nødt til at sige, at det ikke bliver det lokalbrag, som man kunne ønske, fastslår Højgaard.

Jonathan Jul 29072016
Jonathan Jul scorede tre gange, og røg dermed til tops på topscorerlisten. Arkivfoto

De to hold fulgtes pænt ad scoringsmæssigt. Jonathan Jul scorede til 1-0 efter 7 min. Gæsterne udlignede efter 17. min. Det blev 2-1 efter en halv time, igen ved Jul og 2-2 i 2. halvlegs første minut. Så sendte Jens Harrestrup et flot hovedstød i mål fra kanten af feltet i det 55. min., og Jonathan Jul gjorde det til 4-2 på straffespark efter 70. min. inden Sdr. Rind/Vinkel reducerede 5 min. før tid.

-hp

Guldsponsorer: