Mønsted fortsætter mod serie 4

Når Mønsted spiller i serie 5 her i efteråret, så vinder de, og de vinder stort! Lørdag gik det så ud over viborg Vestermarken, som blev sendt hjem med et nederlag på 1-8. Om kampen skriver træner Jens Harrestrup:

1-0 6 min Speedy (assist Klaus)
2-0 10 min Speedy (assist Keven)
3-0 25 min Speedy (assist Martin)
4-0 35 min Klaus Ø (assist Kristian)
5-0 50 min Magnus (assist Speedy)
5-1 68 min Ukendt
6-1 76 min Speedy (assist Kristian)
7-1 80 min Speedy (assist Michael S)
8-1 88 min Kristian (assist Hokser)

“Første af 3 matchbolde ift oprykning blev til fulde udnyttet , og kampen var afgjort indenfor de første 10 min, hvor vi er foran 2-0. Planen var at trykke på de første 5-10 min for at få et hurtigt mål, hvilket må siges at lykkes. Kampens helt store oplevelse var Kasper “Speedy” Henriksen, som var i målhopla med 5 mål.

I store hele en god indsats fra vores side, hvor vi efter et lille udfald i midten af 2. halvleg får afsluttet godt med 3 mål i de sidste 15 min.

Et stort lyspunkt for klubben er også, at vi har begge hold afsted med 13 mand på en dag, hvor vi har 10 afbud. Det siger en del om den bredde, vi har pt, hvor vores serie 6 hold også flot vinder puljen og dermed også en oprykning.

Nu ser vi frem til de sidste to kampe og ikke mindst frem mod serie 4 til foråret.”

-hp

Guldsponsorer: