Mønsted hænger på i toppen

Det var langt fra prangende, da Mønsted for anden weekend i træk hev en smal et måls sejr i land mod et af holdene fra den nedre ende af tabellen. Denne gang 3-2 over Bjerringbro, der skulle vise sig at være en ret så svær nød at knække.

Gæsterne kom tidligt foran 1-0, hvorefter de pakkede sig i forsvaret for at få et overraskende resultat med hjem. Selv om Mønsted langt fra spillede godt, havde de OK styr på kampen, og gæsterne levede kun på kontramuligheder.

Magnus Henriksen fik skabt balance i regnskabet før pausen, og i løbet af de første 20-25 minutter af 2. halvleg blev det 3-1, først ved Magnus Overgaard og derefter ved Mads Langhoff-Jensen. Dermed var kampen afgjort, og Bjerringbro fik først pyntet på resultatet 5 min. før tid på et tilfældigt mål.

  • Vi spiller ikke godt, men får igen 3 point, og så skal vi ikke klage, lød det fra træner Robert Overgaard, der nu kan se frem til næste lørdags kamp mod Bruunshaab/Tapdrup, som Mønsted lige nu deler andenpladsen med. Begge hold har 24 point, så det kan reelt blive en kamp om den andenplads, der kan give oprykning.

-hp

Guldsponsorer: