Mønsted i mudderkamp på Finderuphøj

Mønsted Stadion er tidligere blev kritiseret for ikke at være egnet til fodbold efter den megen regn, men iflg. Mønsted-træner Claus Højgaard er det intet at regne i forhold til Viborg B67’s kampbane ved Finderuphøj Skole. Højgaard startede med denne kommentar, da fjendscup.dk talte med ham i dag søndag:

  • Du kan godt skrive, at Benny (Vridsted-træner Benny Hansen) ikke skal brokke sig over Mønsted Stadion, hvis han så, det vi spillede på i går. Den bane egnede sig ikke engang til at lukkke køer på græs, for der var stort set ikke græs på banen. Kun lidt på midten, men ellers var resten stort set sump uden et græsstrå og umulig at spille fodbold på”, lyder hilsenen fra Højgaard.

Det på trods havde Mønsted ikke problemer med at hente en 5-2 sejr med hjem. Jonathan Jul scorede til både 1-0 og 2-0 i det 10. og 20. minut. Et par blundere i Mønsted-forsvaret gjorde, at hjemmeholdet fik både reduceret og udlignet inden pausen.

Det gav dog ingen panik i Mønsted-lejren, og tingene blev sat på plads efter pausen med yderligere tre mål. Mads Langhoff efter 65. min., Jacob “Døgner” Sørensen efter 70 min. og igen Jonathan Jul efter 85. minutter.

  • Vi kunne have vundet med 10-2, men en godkendt indsats over hele linjen og en god “ung” dommer i Klaudi Sigaard, som havde styr på det hele, fortæller Højgaard.

Sidste kamp er på lørdag hjemme mod Viborg Søndermarken er en direkte oprykningsfinale, idet Mønsted med en sejr rykker i Serie 3. Men Højgaard har ikke de store forventninger til den succes, da han har massive afbud til kampen. Alle tre Langhoff-brødre er væk sammen med Niesl Christiansen, og tilmed er Kenneth Davidsen skadet.

-hp

Guldsponsorer: