Mønsted kom flot fra start i serie 4

Nedrykkerne fra Mønsted fik sig lige markeret fra start med en knusende 8-4 sejr hjemme over Højslev St. fredag aften. Dermed fik Claus Højgaards tropper en perfekt start på turneringen, og træneren kunne da også glæde sig over stort set at have alle klar til kampen.

Ud over de første 25 minutter var der aldrig spænding om resultatet. Mønsted kom på 1-0, men gæsterne fik udlignet på et selvmål efter et hjørnespark, hvor bolden ramte Niels Christiansen og gik i mål.


Jonathan Jul Strømsted (tv) blev dobbelt målscorer. Arkivfoto.

Herefter stod der Mønsted på det hele. Tre hurtige mål gav en pauseføring på 4-1, det blev 4-2, 5-2, 6-2 og 8-3, inden Højslev fik det sidste mål. Højgaard have ikke helt styr på rækkefølgen af målscorere, men Mads Langhoff, Allan Ditlevsen og Jonathan Jul scorede alle to mål, mens Nicolaj Jensen og Martin Harritz nettede hver en enkelt gang.

  • Det var en rigtig god kamp for os. Vi spillede bolden godt rundt, og stort set alle vore mål kom efter gennemspillede angreb. Vi styrede kampen, og de var ikke i nærheden af at true os, fortæller Claus Højgaard til fjendscup.dk.

Mønsted spiller allerede igen tirsdag mod Bruunshaab/Tapdrup på udebane.

-hp

Guldsponsorer: