Mønsted slog til i kampens slutning

Det lignede en målløs affære, da Mønsted i aften tog imod Viborg Søndermarken på træningsbanen ovenfor stadion, der ikke helt er kommet sig over Kalkbrænderfesten i sidste uge. Men kvaliteten af banen fejlede ikke noget, hvorimod det kneb med underholdningen.


Mads Langhoff-Jensen. Arkivfoto.

Efter bulletinerne på sidelinjen var det en lige kamp indtil de sidste 20 minutter, hvor et selvmål satte gang i Mønsted. Et hjørnespark blev headet å tværs af SIK-målet af Niels Christiansen og dumpede ned på mållinjen, hvor en SIK-spiller sparkede den op i nettaget.

Det tog modet fra gæsterne og kort efter kunne Martin Harritz gøre det til 2-0, inden Mads Langhoff-Jensen i kampens sidste minut cementerede sejren. Den opmærksomme tilskuer kunne konstatere, at Kristian Svendsen igen er at finde i Mønsted-trøjen efter et par sæsoner i Stoholm.

-hp

Guldsponsorer: