Mønsted tæt på redning trods nederlag

Selvom Mønsted tirsdag aften tabte 1-2 hjemme til topholdet fra Kjellerup, ser det nu ud til, at holdet er tæt på at redde eksistensen i serie 4. Det skyldes, at Vridsted har meldt afbud til aftenens kamp mod Mønsted, der lignede en reel kamp om nedrykningen. Nu får Mønsted de 3 point og kommer op over nedrykningsstregen, mens Vridsted dykker ned under.

Der mangler stadig en enkelt kamp for de to hold, men det tyder ikke på, at Vridsted er i stand til at stille hold lige nu – det er anden runde i træk, at de melder fra. Mønsted kan nu selv afgøre det hele med en sejr over Bjerringbro.

Tirsdagens kamp var en af de bedre fra Mønsteds side, men det var topholdet, der fik revanche for nederlaget til Mønsted i første halvdel. De kom foran, men Magnus Henriksen fik udlignet inden pausen. I 2. halvleg scorede Kjellerup så til 2-1 på et flot frisparksmål.

  • Det var en kamp lige til stregen igen, men denne gang vippede den til Kjellerups fordel. Efter vores udligning producerede vi nogle chancer, som godt kunne have givet en føring, men efter deres 2-1 mål havde vi ikke energi og kræfter til at sætte dem under pres. Jeg var meget tilfreds med viljen og energien i kampen, og med Vridsteds afbud kan vi nu selv afgøre det, fortæller træner Robert Overgaard til fjendscup.dk.

-hp

Guldsponsorer: