Nulløsning da Stoholm gæstede Ulfborg

Det er ikke så ofte, at Stoholm er part i en målløs dyst, men det blev tilfældet fredag aften, da holdet besøgte Ulfborg for at møde SHN/Ulfborg. Før matchen var de to hold helt lige med 6 point, og efter de 90 minutter følges de to mandskaber stadig ad – nu med 7 point efter de første 4 runder.

Om kampen fredag fortæller spillende cheftræner Martin Trankjær.

  • Det blev en meget lige kamp, og det var bestemt ikke et chanceorgie, vi blev vidner til. De havde endog særdeles bevægelige spillere, så vi var kommet på solidt arbejde, men gennem samtlige 90 minutter stod vores defensiv glimrende, og i målet var Rasmus Højbjerg en sikker sidste skanse.

Trankjær kunne berette om en 1. halvleg, hvor SIF ikke formåede at holde fat i bolden, så det betød, at hjemmeholdet var i teten i største dele af de første 45 minutter.

Derimod kom SIF’erne meget bedre med efter pausen, hvor der også var adskillige tilløb og dødboldsituationer, som kunne have givet udeholdet sejren. I den anden ende blev det decideret farligt en enkelt gang, men her kom Emil Rauff i vejen i absolut sidste øjeblik.

På den måde ebbede en kortløs kamp ud, og efterfølgende blev det målmand Rasmus Højbjerg, der tog sig af langt de fleste fidusstemmer.

  • Det var et fair resultat mellem to hold, der stod godt til hinanden. I slutfasen kunne der være blevet scoret, for her var der mange omstillinger og dødbolde, men det sluttede altså uden scoringer. Gennem hele dysten stod vores defensiv solidt, og generelt var det absolut godkendt, og alle mine spillere skal have ros for igen at udvise god attitude og indstilling, og det kommer man langt med, konstaterede Martin Trankjær.

I den kommende runde skal SIF-Fodbold igen på udebane, når det torsdag aften gælder et opgør ude mod FS Vestthy, der er nedrykkere fra serie 1. Det er en fusion mellem Klitmøller og Vorupør, og der fløjtes op på Vorupør Stadion klokken 19.00.

-ALJ

Guldsponsorer: