Nyt nederlag til Mønsted

Det kører ikke for Robert Overgaards tropper i Mønsted i denne sæson. Lørdag blev det til det tredje nederlag i tre kampe, og MIF-erne er stadig ikke på tavlen pointmæssigt.


Sune Langhoff blev dobbelt målscorer, Arkivfoto.

Mønsted fik ellers den bedste tænkelige start i udekampen mod Sdr. Rind/Vinkel og førte 2-0 på mål af Sune Langhoff, da der var spillet 28 minutter. Men så blev kampen vendt på hovedet på bare tre minutter, for da klokken viste 31 minutter, var stillingen 3-2, som også var pausestillingen.

I anden halvleg øgede hjemmeholdet til 4-2, inden Nikolaj Rasmussen skabte spænding med en reducering i det 85. minut.

  • Det var tæt på men ikke nok, og deres hurtige mål efter vores føring gjorde ondt. Og vi burde også have udlignet til 3-3 inden deres sidste mål. Vi har nu i to kampe spillet helt lige op med modstanderne, selv om vi ikke har været specielt gode, så vi må jo bare blive ved og tro på, at pointene kommer, fortæller Robert Overgaard til fjendscup.dk.’

-hp

Guldsponsorer: