Vi fortsætter, hvor vi slap i del 1. Vi skal igennem mere tennis, inden vi når til det, det hele drejer sig om – nemlig Fjends Cup 2017.
Læs Jakobsens optakt – del 2 her:
Nå – nu kom jeg da vist ud på et sidespor – tilbage til Roger Federer og 2017 samt mit postulat om, at han nærmer sig en kåring som verdens største sportsmand i hård konkurrence med idrætsudøvere fra idrætsgrene som fodbold, golf, formel 1, boksning, ishockey (og anden vinteridræt), rugby, atletik, cykling, gymnastik, cricket, volleyball, basketball, baseball og amerikansk fodbold (og ja – jeg har muligvis glemt andre store sportsgrene).
En ting er, at manden støvsugede alle rekorder og turneringer fra 2003 til 2009 – her vandt han blandt andet 15 Grand Slam-titler – noget andet er, at han her i 2017 er kommet tilbage på verdenstoppen i en sådan grad, at man tror, det er løgn. Grand Slam-titel 16 og 17 kom i henholdsvis 2010 og 2012, men at Hr. Federer har kunnet præstere at vinde foreløbig 2 titler her i 2017, som dermed bringer ham op på uhyrlige 19 Grand Slam-titler – ja, det er jo egentlig fuldstændig rablende vanvittigt, når man tænker på, at han reelt toppede for cirka 10 år siden tilbage omkring 2007!!!
Min kærlighed til ham stammer jo tilbage fra 2001, hvor han slog datidens store spiller amerikanske Pete Sampras ud i 1. runde i Wimbledon (dog blev kvartfinalen endestationen for Federer det år), så et 16-årigt ”forhold” er ikke at kimse af, og det har også overlevet de seneste år, hvor det ikke er blevet til mange trofæer. Men pludselig i januar stod finalen i Australian Open så mellem Federer og Nadal – et ikonisk og legendarisk møde – og her trak Federer det længste strå i endnu et 5-sæts drama mellem de to herrer, der gør sporten og hele sportsverdenen kæmpe ære.
Så gjaldt det Wimbledon, og her præsterede Federer noget, som ikke er sket i de seneste 41 år siden Björn Borg gjorde det i 1976 – nemlig at vinde turneringen uden at afgive et eneste sæt. Og derudover blev han også den første til at vinde Wimbledon 8 gange! Finalen blev faktisk noget tam, da kroatiske Marin Cilic slet ikke kunne yde modstand, og så sidder man faktisk og savner og tænker tilbage på legendariske finaler som dem fra for eksempel 2007, 2008 og 2009.
Der er kun at tage hatten af for Roger Federer – den mand er og bliver fantastisk – og spændende bliver det, om Basel-drengen (der trods alt bliver 36 år nu her den 8. august) er klar til nye triumftog. Jeg mener, at han allerede nu har gjort nok og vundet nok til at være alletiders nummer 1!!!
Apropos loyalitet og mangeårige ”kærlighedsforhold” – de 16 års troskab til Roger Federer er jo ikke meget i forhold til de foreløbige 31 års ubetingede støtte til Birmingham-klubben Aston Villa – her må man da i sandhed også sige, at jeg er rigtig fan, for der har bestemt ikke været meget at glæde sig over de senere år. Nu er veteranen John Terry hentet i Chelsea og netop udnævnt som anfører i den kommende sæson – ”Up the Villans” – vi skal altså tilbage i Premier League, og det må hellere ske i dag end i morgen!!!
fortsættes….
