Sejr og nederlag til Mønsted

Mønsted holder Kalkbrænderfest i denne uge, og festen blev indledt på bedste vis for byens bedste fodboldhold, der vandt med 2-1 over Sdr. Rind/Vinkel tirsdag aften. En helt jævnbyrdig og lige kamp, hvor gæsterne kom foran 1-0, men unge Nicolaj Rasmussen udlignede inden pausen. Med ca. et kvarter igen sikrede Casper Langhoff-Jensen MIF sejren.

  • Sdr. Rind/Vinkel kom med al den gejst og fight, der gjorde, at de vandt de sidste fire kampe i foråret og fortjent overlevede i serie 4. Så ud freadet, er jeg meget tilfreds med sejren, fortæller Mønsted-træner Robert Overgaard til fjendscup.dk.

Knap så tilfreds var han efter torsdagens 2-4 nederlag – også hjemme i Mønsted – til Sjørslev/Demstrup, der ført 4-0, inden Martin Harritz med to mål fik pyntet på resultatet.

  • Det kan lyde mærkeligt, men jeg synes faktisk, at vi spillede bedst og skabte flere chancer i de første 25 minutter. En for kort tilbagelægning betød så, at en Sdr. Rind/Vinkel spiller forfulgte bolden og tørnede ind i målmand Christian Laustsen, der måtte udgå og blev erstattet af Thomas Kock, fortæller Robert Overgaard.

Situationen udløste også et mål til gæsterne, og kort før pausen scorede de igen efter et hjørnespark. Efter pausen var kampen lige de første 25 minutter, men så fik gæsterne et straffespark efter hånd på bolden, og det blev udnyttet til 0-3. Det blev endnu værre, da et langskud strøg ind til 0-4.

  • Herefter fik vi fat igen og skabte flere chancer også til et mål mere, der kunne have givet spænding til sidst. Vi havde mange uheldige aktioner, og det var surt. Men spillerne skal have ros for at hænge i til sidst, lød det fra Mønsted-trænere.

-hp

Guldsponsorer: