Skals forlænger med Orla Krogh Jensen

Bestyrelse og spillertruppen har været godt tilfredse med det arbejde Orla Krogh Jensen har udført i Skals FF, siden han ved årets start overtog træneransvaret efter Kasper Klavsen. På klubbens hjemmeside kan man læse følgende:

“Skals FF har netop forlænget samarbejdet med Orla Krogh Jensen for 2017, et fortsat samarbejde som klubbens formand Niels Erik Mogensen, er meget begejstret for. Der er ingen tvivl om, at vi i Orla har en bundrutineret træner, med en stor fodboldkyndig viden og erfaring, som vi i hele klubben har nydt godt af.

orla-krogh-jensen
Orla Krogh Jensen under Fjends Cup 2016. Arkivfoto Benjamin Christensen.

Der er derfor ingen tvivl om, at for Skals FF er Orla den helt rigtige træner, som samtidig i 2017 skal være med til, at indføre en ”rød tråd” gennem vores børne- og ungdomshold til overgangen som seniorspiller, men så sandelig også videreudvikle vores nuværende unge seniortrup i klubben, slutter Niels Erik Mogensen.

Orla Krogh Jensen udtaler, at han glæder sig til at forsætte som træner for Skals FF i 2017. Efter to sæsoner, hvor der har været store udfordringer, da der dels var en del spiller, som valgte at stoppe efter 2015 og tilsvarende nye spillere, som skulle spilles ind på såvel klubbens første- og andethold, har spillerne skullet vænne sig til en ny spillestil og en lidt nye måde at træne på. Så målsætning for førsteholdet i Skals FF har været overlevelse i serie 1, og det mål har vi nået.

For 2017 gælder det udvikling af klubben som helhed og den enkelte spiller på seniorniveau. På ungdomssiden har Skals FF mange dygtige spillere på vej, og som om få år skal op som seniorspillere, og arbejdet med og omkring de unge mennesker, ser jeg også meget frem til, slutter Orla Krogh Jensen.

Kandeepan Arumugasamy udtaler, at seniorafdelingen udtrykker stor tilfredshed med forlængelsen af Orla Krogh Jensen. Orla har med sin trænererfaring opbygget en fodboldkyndig viden, som spillerne har taget til sig. Det tager tid at udvikle spillet under en ny træner, men vi glæder os over, at der er sket spille- og pointmæssige fremskridt undervejs i sæsonen, – om end der har været enkelte bump undervejs. Selve træningen er inspirerende og varieret, samtidig med at spillerne bliver præsenteret for seriøsitet.

Ydermere besidder Orla flere fantastiske sociale kompetencer, som spillertruppen har nydt godt af i dette år. Der er altid plads til humor og en enkelt øl efter træning/kamp. ”Førsteholdet er i gang med en genopbygningsfase, og vi er optimistiske i forhold til at videreudvikle holdet, samt integrere nye og unge spillere i klubben. Truppen ser spændende ud, og tilføres der yderligere kvalitet i truppen, så kan holdet godt spille med i den gode ende af serie 1”, afslutter seniorafdelingen v/Kandeepan Arumugasamy.”

Guldsponsorer: