Søren Borup tilfreds med 0-0

Ravnsbjerg/Løgstrup var lørdag en tur i Hammel og hentede et enkelt point. Det betyder, at R/L holdt pæn afstand til modstanderne, der er 5 point efter. Træner Søren Borup har gjort sig disse tanker om kampen:

“Efter en flot indmarch blev det en kompleks kamp i Hammel. Banen var i allerbedste stand og havde absolut max. mål, hvilket udfordrede os i 1. halvleg. Vi var et skridt bagefter både i handling og løbemæssigt, så pausestillingen 0-0 kunne vi bedst være tjent med.

2 halvleg blev bedre for vores vedkommende uden de helt oplagte scoringschancer. Fodbold kan være kompleks, men også simpelt, da løb og fight altid vil være ingredienser, der skal være på et fodboldhold.

Martin Sander blev fortjent kåret til kampens spiller. Vinder vi 4 ud af de sidste 5 kampe hedder det serie 1 til næste år?

Tillykke til Lasse Vejlgaard Jensen med en god debut.”

Guldsponsorer: