Spændende kampe i pulje 2

Pulje 2 bød på to lige og jævnbyrdige kampe, og resultaterne gør, at puljen ser helt åben ud. I den første kampe var der iflg. eksperterne tale om en lille puljefinale mellem Stoholm og Skals.

Det endte med en 2-0 sejr til Skals, men Stoholm havde – især i første halvleg – deres muligheder for komme ind i kampen, hvis manden herover (forrest). – Jonathan Juul Strømsted havde udnyttet et par store muligheder. Det skete ikke, og i stedet kom Skals foran 1-0 efter 27. minutter ved Theis Rasmussen, der udnyttede et oplæg fra Simon Herman. Efter pausen øgede samme spiller til slutresultatet efter 63 minutter. Stoholms Mathias Rørbæk indkasserede kampens eneste advarsel, for at sparke bolden væk i første halvleg.

Stoholm-træner Jesper Lindegaard:
Fornuftig 1. halvleg på nær et uheldigt kontramål. vi skaber et par fine chancer, men mangler effektiviteten, Vi arbejder med vores positionsspil og egne positioner på banen, da vi tester nogle nye ting og nye positioner for nogle spillere. Anden halvleg bliver rodet, og vi indkasserer endnu et kontramål i slutfasen. Skals-sejren er fortjent!

Henrik Bundgaard, Skals-træner:
Vi skaber en kæmpe chance efter 11 minutter og endnu en efter 14 minutter og rammer også stolpen. I store perioder spiller vi rigtig godt fodbold og vinder fuld fortjent.

I puljens anden kamp var der gang i målscoringen, og det hele endte i en 3-3 løsning, efter at KK07 havde ført 3-1. Det var dog Feldborg/Haderup, der kom foran efter 16 minutter ved Jonas Henriksen, men KK07 udlignede kort efter ved Frederik Dahlgaard, og de blå kom også foran 2-1 inden pausen ved Mads Thomsen. Dahlgaard øgede til 3-1 5 minutter efter pausen, men de gule fra FHIF gav ikke op, Rene Bjerg Simonsen reducerede på et godt skud udefra, inden Rasmus Lauritsen udlignede med små 5 minutter igen.

Flemming Ringgaard, FHIF-holdleder:
Det blev lige så svært, som vi havde forventet, men vi giver aldrig op og kommer godt igen efter at være bagud 1-3. Fornuftig start på Fjends Cup.

Jesper Larsen, KK07-træner:
For mig var det vigtigst, at vi løbet nogle meter, og resultatet betyder mindre. Vi fik god træning, men varme var godt en ekstra modspiller.

-hp

Guldsponsorer: