Sparkær hænger i en tynd tråd

Og tråden kan briste allerede på lørdag, når de rød/hvide skal til Ørum for at møde oprykningskandidaterne fra Foulum. Et nederlag her vil endegyldigt sende Sparkær ned i serie 4, hvor klubben senest var at finde i efteråret 2015.

Det har mildt sagt været et sløjt efterår for Sparkær, der med kun 6 tjente point på kontoen vel heller ikke kan påståå at være berettiget til en ny sæson i serie 3. Alligevel har det været marginaler, der sandsynligvis sender holdet ned i serie 4, for to andre hold – Viborg FF (9 point) og Nørremarken (3 point) – har heller ikke imponeret, og det er netop mod de to hold, at der er smidt livsvigtige point.

I lørdags var topholdet Søndermarken på besøg i Sparkær, og trods en til tider meget fin indsats af hjemmeholdet endte gæsterne med en 5-2 sejr. Træner Poul Vistisen udtalte efter kampen til Skive Folkeblad:

Men vi må også anerkende deres effektivitet, og jeg vil slet ikke anfægte sejren, kun at vi i høj grad spillede med – trods cifrene. Igen var der ikke en finger at sætte. Folk ydede det, de kunne, og der var ikke nogen, der slog op i banen – og vi skulle/burde være kommet på 2-0, siger han. En suveræn Daniel Brøns scorede tidligt til 1-0, bankede bolden ind – og Oliver Andersen havde muligheden til 2-0. Men det kiksede og i stedet scorede gæsterne to gange, mens Martin Bøge var ude med gult – og også et tredje mål blev nået i 1. halvleg. Daniel Brøns gav nyt håb med en ny reducering i samarbejde med Kristoffer Holm, men med et kvarter igen lukkede Søndermarken opgøret.  Det ser svært ud , men vi kæmper til det sidste – og vi har en meget stærk motor i Daniel Brøns, som p.t. spiller suverænt, slutter Poul Vistisen

-hp

 

Guldsponsorer: