Sparkær i store problemer

Det kører slet ikke for Sparkær i dette efterår. Søndag aften skulle der tages revanche for 1-7 nederlaget sidste lørdag mod Viborg Søndermarken, da Foulum besøgte Sparkær Stadion. Men det blev i stedet til en ny “snitter”, da gæsterne endte med en “tennissejr” på 6-2.

Det lyder voldsomt, og det blev det også, men i første halvleg lignede det ellers et hold, som Sparkær kunne matche. Allerede i det første minut var der hul i Sparkær-forsvaret, men Kasper T. Hansen, der havde afløst Andreas Bakholdt i målet, afværgede en friløber med en fodparade.

Så var det også slut med paraderne fra Kasper Hansen. Han gjorde det, han kunne, men høje bolde er ikke mandens spidskompetence, og når man så står et par meter for langt ude af målet, så var det let for Foulum at overliste ham. De kom da også foran 3-0 i det 13., 24. og 29. minut, og to af målene sejlede simpelthen hen ind over Kasper Hansen. Det sidste skal han ikke lastes for – et hjørnespark, hvor en Foulum-spiller tæt under mål var helt umarkeret.


Kasper T. Hansen (i midten) fik ikke hænderne på ret meget i kampen. Fra venstre Martin Bøge Andreas Borg Pedersen og Nicolaj Andersen.

Inden de tre Foulum-mål burde Daniel Brøns have bragt Spåarkær foran, men han skød lige på målmanden i helt fri position tæt på mål.

Kasper Møller fik skabt en smule håb efter godt en halv time, da han energisk fulgte op på en bold, som målmanden tacklede ind på Mølller, der kom fri og scorede sikkert. Et mål mere kunne have skabt spænding, men i stedet scorede gæsterne to hurtige mål i det 5. og 8. minut af 2. halvleg, og så var den kamp punkteret.

Sparkær slog do ikke op i banen, og efter 20 minutter tilkæmpede Oliver Andersen sig et straffespark, som efterfølgende udløste et gult kort il Foulum-anføreren for brok til kampens udmærkede dommer Alexander Stæhr Dahl. Anders Holm eksekverede sikkert. Men Foulum havde helt styr på kampen, og gæsterne fik endnu et let mål til slutresultat 6-2 i det 37. minut.

Det ser unægtelig skidt ud lige nu både spillemæssigt og resultatmæssigt, og eneste trøst er, at de andre bundhold også taber, så Sparkær holder sig lige over stgregen her, hvor der kun mangler en kamp, inden halvdelen af turneringen er slut. Det er på fredag, hvor turen går til Låstrup, og Borup er et af de hold, Sparkær skal have snor i, hvis ambitionen er at forblive i serie 3.

Humøret hos træner Poul Vistisen var langt nede lige efter kampen:

  • Det er alt for nemme mål, de får, men i aften gav vi dog ikke op og blev ved med at førsøge at komme frem på banen. Det er så det, vi kan tage med fra denne kamp, konstaterede vistisen.

-hp

Guldsponsorer: