Sparkær tabte i blæsevejret lørdag

Men det var iflg. træner Poul Vistisen nu ikke den direkte årsag til nederlaget. Sparkær mødte et godt Skive-hold, som kunne tage hjem med en 4-1 sejr, hvor cifrene dog iflg. Vistisen lyver en smule.

  • Vi var godt med i hele kampen og havde i de første 35 min. de fleste chancer uden dog at kunne score. Så kommer de foran på en for kort tilbagelægning og kort efter 0-2 på et straffespark, fortæller Sparkær-træneren.

Det var pausestillingen, og i 2. halvleg ændrede Vistisen på Sparkærs opstilling, men først i det sidste kvarter skete det noget. Daniel Brøns reducerede, og kort efter var han helt fri til skud, men venstrebenet var upræcis, og bolden ramte stolpen.

På det næste angreb scorede SIK så til 1-3, Sparkær satsede, og så endte det 1-4 i overtiden.

  • En udmærket træningskamp, hvor Skive fortjente sejren. Men den store forskel var, at de sparkede bolden ind på chancerne – det gjorde vi ikke, konstaterede Poul Vistisen.

Sparkær spiller igen fredag ude mod Sallingsund.

Guldsponsorer: