Tæt mellem Skals og KK07

KK07-træner Jesper Larsen havde mandskabsproblemer til lørdagens kamp mod Skals.

Heldigvis var disse to herrer – Jesper Monberg (tv) og ” Polle” ( Henrik Poulsen) klar til at hjælpe, og den gamle målræv Monberg satte sit aftryk, da han bragte KK07 foran 1-0 efter 17 minutters spil.

Det holdt dog ikke, for efter 27 min. udlignede Christian Holmgren (tv) for Skals, og 3 minutter efter pausen afgjorde Simon Hermann med sit mål til 2-1. Kampen bød på lørdagens to gule kort, begge til KK07. Med sejren er Skals sikker på videre deltagelse med 6 pont efter 2 kampe.

Jesper Larsen, KK07-træner:
En kamp i højt tempo, hvor Skals spillede godt rundt uden at komme til chancer. Vi havde lidt udfordringer med at få en ny bagkæde på plads, men fik alligevel bolden i kassen på en omstilling med 5 stationer. Skals udligner efter knas i kommunikationen, som giver et skud fra kanten af feltet. 2-1 målet er en kopi af det første og med to gule kort formår vi ikke at svare igen.

Henrik Bundgaard, Skals-træner:
I denne kamp glemte vi at gøre alt det, vi var gode til mod Stoholm. Vi spillede for forudsigeligt og alt alt for langsomt. Heldigvis har vi en del på holdet, der kan tage skeen i egen hånd og afgøre kampe, og i dag var det Holmgren og Hermann, som afgjorde kampen til en fuld fortjent sejr mod et hårdt kæmpende KK07 mandskab.


Simon Hermann (grøn tv) blev matchvinder for Skals.

-hp

Guldsponsorer: