Tilstrømningen til Fjends Cup fortsætter

Torsdag aften var ingen undtagelse, da der skulle gøres status over tilskuertallet. Som de foregående tre gange blev der sat publikumsrekord med 257 betalende, og det er 14 flere end den hidtidige rekord på 243 helt tilbage i 2007. Samlet har der nu været 1065 betalende, og der kun 110 færre end det samlede tal i 2018. Det bliver helt sikkert slået.

Det var især lokalopgøret mellem Sparkær og Stoholm, der trak den store interesse, og der var fyldt godt op på begge langsider på stadion. Som det ses på måltavlen var kampen reelt afgjort til Stoholms fordel efter en  halv time, men det endte med et sviende nederlag på 0-5 til værterne.

Så var der meget mere spænding og drma i den anden semifinale mellem Skals og Ravnsbjerg/Løgstrup. Det endte 2-2 i ordinær kampe, men Skals var klart bedst i amerikansk straffespark, som de vandt 3-1.

Dermed bliver årets finale mellem Stoholm og Skals, mens Sparkær og Ravnsbjerg/Løgstrup spiller om 3. pladsen på lørdag.

Læs mere om kampene senere.

-hp

Guldsponsorer: