Underholdende uafgjort i Sparkær

Modsat sidste lørdags hjemmekamp mod Borup, som var en chancefattig kamp, men endte med en 1-0 sejr til Sparkær, så var der mere gang i både målscoringen og chancerne denne lørdag, hvor topholdet Hobro var på besøg.

For første gang i 2018 spillede Sparkær uafgjort i en turneringskamp, og cifrene 3-3 fortæller, at det var en seværdig affære. Set over hele kampen kan resultat forsvares, selv om gæsterne nok vil mene, at de burde have sikret sig sejren. Omvendt kunne Sparkær have sendt dem hjem med et nederlag, hvis ikke deres målmand havde blokkeret et skud fra tæt hold fra Jes Gårdsdal 4 minutter inde i overtiden.

Men gæsterne startede bedst og kom foran allerede efter 3 minutter, da et hjørnespar fra venstre side dumpede ned tæt på mållinjen og uheldigvis for Sparkær ramte Anders Holm og gik i mål. Det var ikke lige efter planen, og i de næste 20-25 minutter var Hobro i teten og skabte 2-3 helt oplagte chancer, som blev misbrugt. Sparkær var ikke i nærheden af en chance i den periode.


Daniel Brøns var igen motoren på midtbanen, og havde flere lige ved og næsten gennembrud.

Men efter en halv time tog et eller andet ved Daniel Brøns, der kæmpede sig igennem i højre side, skød på målmanden, og serverede riposten til Kasper Møller, der udlignede. Det gav hjemmeholdet mod på tilværelsen og små 10 minutter senere, sendte Daniel Brøns bolden i mål fra kanten af feltet, hvor ingen rigtig gik til ham.

Stillingen holdt til pausen, men på to mål i det 50. og 52. minut vendte Hobro billedet igen. Det første var et skud udefra, som Anders Holm lige fik snittet med hovedet, så bolden var udenfor Andreas Bakholdts rækkevidde. Men det skulle blive værre, for kort efter stod en Hobro-spiller helt fri ved straffesparkspletten og kunne dirigere et indlæg i mål. Det var to dyre minutter, hvor Sparkær-forsvaret ikke var påpasselige nok.

Det var nødvendigt for at holde de gode boldspillere væk fra målet, og resten af kampen blev de stort set holdt væk med et par enkelte undtagelser, der godt kunne have givet mål. Men det kunne også være sket i den anden ende, hvor to mega chancer blev brændt.


Der blev kæmpet flot det meste af kampen – her er det Nicolaj Andersen i nærkamp.

Men inden da udlignede Oliver Andersen på et flot frisparksmål, efter at Daniel Brøns var blevet fældet uden for feltet. Det skete i det 61. minut, og i det 70. minut gik Kasper Møller op i en hovedstødsduel, hvorefter han hamrede bolden over mål fra kort afstand.

Og 4 minutter inde i dommer Nedzad Begovic’s overtid fik indskiftede Jes Gårdsdal en gylden mulighed for at blive matchvinder, da Daniel Brøns spillede ham helt fri foran mål, men målmanden fik blokkeret. Det ville også have været “tyveri”, men alligevel – det er målene, der tæller.

Træner Poul Vistisen rigtig godt tilfreds med det ene point:

  • Vores plan om at lade dem spille bolden rundt, lukke af bagtil og det lykkedes bort set fra starten langt hen ad vejen. De havde gode perioder, men vi havde skam også vores, og set over hele kampen er et point godt. Efter en lidt famlende start spillede Andreas Bakholdt sig op i målet, og afværgede flere tilbud til Hobro, men generelt var det en stor holdindsats, som gav point i dag.

Hermed fik Sparkær delvis revanche for 2-5 nederlaget i Hobro, og hvis Søndermarken kan slå Borup i morgen søndag, kan Sparkær med resultatet være med til at sende dem op i serie 2. Søndermarken er netop næste uges modstander på lørdag kl. 16.00 på Liseborg.

-hp

Guldsponsorer: