Vridsted må en tur ned i serie 5

Det er ikke gået vestfjandboerns vej i dette efterår. Efter et forår, hvor holdet var tæt på en oprykning til serie 3, har det i den grad været op ad bakke for Benny Hansen og hans tropper i Vridsted efter sommerpausen.

MathiasogBenny Hansen
Benny Hansen (th) sammen med sønnen Mathias, der har spillet med i Vridsted. Arkivfoto

Under Fjends Cup var der optimisme at spore hos træneren, og den var da også intakt i starten af efteråret, selv om resultaterne langt fra passede til optimismen.

  • Vi skal nok komme, lød det flere gange fra Vridsted-træneren undervejs.

Men det er kun blevet til to sejre og to uafgjorte kampe. Det giver en pointhøst på kun 8 point og en sikker nedrykning sammen med Sundsøre.

Lidt trøst har der været i de to seneste kampe med en sejr og en uafgjort, men det ændrer ikke ved fakta.

  • Efter en meget skuffende efterårssæson må vi desværre en tur ned i serie 5, konstaterer Benny Hansen.

Vi må så håbe, at det bliver til en hurtig returbillet til serie 4, så Vridsted er klar til næste års Fjends Cup.

-hp

Guldsponsorer: