Vridsted på vindersporet igen

Lørdag kom årets første sejr til vestfjandboerne, der har haft en problematisk start på turneringen. Men i hjemmekampen mod Bjerringbro gik det Vridsted-folkenes vej med en 4-2 sejr efter 2-2 ved pausen.

Vridsted fik en flyvende start og førte 2-0 på mål af Peer Pedersen efter et kvarter og Emil Hansen efter 27 minutter. Men gæsterne fra Bjerringbro svarede igen med to mål inden pausen. Der skulle så gå næsten en halvleg, inden Vridsted med to mål i de sidste fem minutter hev sejren hjem. Først scorede Heinrich Olesen i det 85. min. og fire minutter senere Michael Poulsen til 4-2.

  • I en meget lige kamp viste vi tålmodighed og rutine i slutfasen, hvor vi scorede to kasser. Stor ros til alle mand for indsatsen, lød det fra træner Benny Hansen efter kampen.

-hp