Sparkaer.gif (2494 bytes) Sparkær IF -  Seniorfodbold
Sparkaer2.gif (569 bytes) Det skal være sjovt.....
xcxcxcxc

Velkommen i seniorafdelingen

Seniorudvalget vil med denne lille folder byde dig velkommen til seniorfodbold i Sparkær I.F. i 2003. Vi vil i år bruge kræfterne på at følge op på de seneste gode sæsoner, så det igen i år bliver sjovt at spille seniorfodbold i Sparkær I.F.

Vi vil bl.a. sørge for

·    at der er styr på bolde, bane m.v. til kampe

·    at der er de nødvendige bolde m.v. til træning

·    at der bliver orienteret åbent om udvalgsarbejdet

·    at du har en kvalificeret træner og holdledere

·    at skaffe indtægter i form af entre og målaktier

·    at arrangere Fjends Cup

·    at arrangere Five-A-Side

·    at annoncere og omtale kampene

·    og meget mere

Til gengæld forventer vi bare lidt af dig som spiller:

Træning

Vi forventer ikke 100% træningsindsats, men en rimelig indstilling. Torben tilbyder varieret og spændende, hård træning, og vi håber, I vil bakke op igen i år. Jo flere til træning – jo sjovere!

Træning er hver tirsdag og torsdag kl. 19.00. Der startes præcist kl. 19.00.

Træning kan blive aflyst enkelte gange, hvis der er sammenfald med kampe. Besked herom vil blive givet af træner og holdledere.

Kampe

Mød til det fastsatte tidspunkt! Det er surt for andre at vente på dig. Afbud bør være en undtagelse – ikke en regel!

Meld fra til holdlederen i god tid -  senest kampen før.

Kampprogram for hele sæsonen kan ses i klubhuset. Husk dog altid at se i ”kassen” – der kan ske ændringer.

Dommere

Vi forventer en ordentlig tone over for dommerne under og efter kampene. Uanset hvad der er dømt, står det ikke til at ændre. Brokkeri skader kun hele holdet.

Modstanderne

De gæstende hold skal føle sig velkommen i Sparkær. Også her forventer vi en ordentlig tone. Brug kræfterne på at vinde kampene på banen.

Kontingent

Kontingentet for sæsonen 2003 er uændret og fastsat til:

Senior          2 x 450 kr.

Old boys      2 x 300 kr.

Damer          1 x 300 kr.

1. rate skal være betalt senest 15. maj 2003

2. rate skal være betalt senest 15. september 2003

Vi forventer, at du betaler til tiden! 

Øl

Vi slæber ikke øl med i omklædningsrummet. Det gælder også på udebane. Vi køber de øl, vil skal have på stedet.

Tilbage til forsiden