Lokale fodboldnyheder


23.10.2004: Stoholm sluttede med sejr
17.10.2004: Cantona redder Løgstrup
17.10.2004: Mønsted tabte 0-4
17.10.2004: Sparkær rykker ned
16.10.2004: Ravnsbjerg på vej ned
16.10.2004: Stoholm klar til serie 2
16.10.2004: "Cantona" til Vestsalling
16.10.2004: Sender protest Ravnsbjerg ned???
07.10.2004: Redaktionen ferieramt
05.10.2004: Mønsted-resultat nu på plads
04.10.2004: "Kingo" utilfreds med fjendscup.dk
03.10.2004: Sparkær gået i stå
03.10.2004: Mønsted i sikkerhed
02.10.2004: Stoholm fortsætter mod serie 2
27.09.2004: Stoholm i "oprykningsfare"
19.09.2004: Kludderhoveder i Mønsted og Karup
19.09.2004: Stoholm rykker frem
18.09.2004: Mønsted slået i egen hule
18.09.2004: Ravnsbjerg i ny målfest
12.09.2004: Ingen nabohjælp fra Mønsted
11.09.2004:  Ravnsbjerg nu over stregen
11.04.2004: Stoholm med i toppen
11.09.2004: Nu kommer Sparkær
04.09.2004: Ravnsbjerg vand bundgyser
04.09.2004: Sparkær rør på sig
04.09.2004: Endelig sejr til Mønsted
04.09.2004: Stoholm pressede topholdet
02.09.2004: Ny træner i Sparkær
30.08.2004: Simonsen stopper i Sparkær
28.08.2004: Afklapsning til Mønsted
22.08.2004: Nyt Ravnsbjerg-nederlag
22.08.2004: Stoholm rejste sig
22.08.2004: Mønsted satte til igen
22.08.2004: Sparkær i chocksejr
12.06.2004: Sejre til Ravnsbjerg og Mønsted
12.06.2004: 0-løsning i Nykøbing
12.06.2004: Stoholm færdig i DONG-Cup
12.06.2004: Sparkær - et hold i opløsning
06.06.2004: 8-2 blev til 4-5
05.06.2004: Sparkær i frit fald
02.06.2004. Stoholm på sejrskurs igen
30.05.2004: Mønsted i fortsat fremgang
30.05.2004: Nedtur for Stoholm
23.05.2004: 1 point til Ravnsbjerg - 0 til Sparkær
21.05.2004: Mønsted på ret kurs igen
20.05.2004: Første hjemmenederlag til Stoholm
19.05.2004: Stoholm møder Borup i DONG-cup
17.05.2004: Mønsted i "krise"
16.05.2004: Point til Stoholm og Ravnsbjerg 
11.05.2004: Sparkær snød Mønsted
11.05.2004: Stoholm videre i DONG-cup
04.05.2004: Stoholm til tops igen
02.05.2004: Første nederlag til Stoholm
30.04.2004: Ravnsbjerg fik klaps
28.04.2004: Lokale DONG-Cup resultater
24.04.2004: Flot Fjends-Løb
23.04.2004: Ingen dommer i Sparkær
23.04.2004: Stoholm strøg til tops
23.04.2004: Point til Ravnsbjerg
20.04.2004: Sparkær selv ude om det
18.04.2004: Årets afbrænder i Stoholm
18.04.2004: Ravnsbjerg tabte stort
12.04.2004: Ravnsbjerg på tavlen
12.04.2004: Sparkær ned på jorden igen
10.04.2004: Kjeldbjerg på vej
09.04.2004: Stoholm smed sejren væk i overtiden
06.04.2004: Topopgør i Sparkær
07.12.2003: fjendscup.dk under forandring
______________________ _____________________________________________________________________
23.10.2004: Stoholm sluttede med sejr
Stoholm sluttede en fornem stime af sejre i efteråret af med at slå Nykøbing M i årets sidste kamp på Stoholm Stadion med 3-2 efter 1-0 ved pausen. Den aldrende Svend Aage Kjær var igen manden på pletten til 1-0 kort ført pausen. Mikkel Clausen øgede til 2-0, inden NIF fik reduceret.

Med 10 min igen gjorde Carsten Jensen det til 3-1, inden han selv pyntede på resultatet for Nykøbing med et selvmål. En typisk kamp uden betydning for begge, fortæller fjendscup.dk`s udsendte på en dag, hvor Stoholm klarede paragrafferne uden spillende træner Lars Knudsen.

Læs mere om kampen her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
17.10.2004: Cantona redder Løgstrup
Løgstrup sikrede sig med 1-1 i Foulum endnu en sæson i serie 3, og spillende træner Michael Cantona Hansen havde en afgørende fod med i redningsaktionen. Han scorede sejrsmålet i sidste weekend og det udlignende mål i dagens kamp, så han kan sige farvel til LGIF med god samvittighed.

- Kampen mod Foulum blev en rigtig tju-bang kamp hvor resultatet 3-7 havde passet efter  spil og chancer.
Med 8-9 mand til træning hver tirsdag og masser af dårlige afbud må vi nok sige, at vi har fået det optimale ud af sæsonen, fortæller Hansen i en mail til fjendscup.dk

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
17.10.2004: Mønsted tabte 0-4
Problemerne med indtastning af resultater i kampene mellem Mønsted og K.K.I.K vil tilsyneladende ingen ende tage. Mønsted IF har forsøgt at indberette resultatet af lørdagens kamp, men indberetningen bliver afvist - sikkert på grund af den tummel, der har været tidligere.

Men nu kan fjendscup.dk via Mønsted-træner Ove Jakobsen oplyse, at K.K.I.K vandt kampen med 4-0, og dermed lever K.K.I.K fortsat i serie 4. Holdet smutter forbi Viborg Søndermarken, som nu indtager den 3. nedrykningplads.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
17.10.2004: Sparkær rykker ned
Så blev det en realitet. Sparkær klarede ikke skærene trods en opblomstring i starten af efteråret, hvor det så ud til at holdet kunne gøre det umulige og undgå nedrykningen. Men holdet faldt igen tilbage i forårets gænge, og lørdag blev det så en kendsgerning, at det næste år hedder serie 5 i Sparkær IF.

5-5 hjemme mod Frederiks var lige akkurat ikke nok til at holde spændingen ved lige til sidste runde mod Sdr. Rind/Vinkel. Sparkær har 18 point, og Søndermarken lige over stregen 21 point, men SIK-erne er bedst i de to indbyrdes kampe.

14 point i efteråret er for så vidt godkendt, og havde holdet blot scoret noget lignende i foråret, var det blevet til en placering midt i rækken. Men de sølle 4 point før sommerpausen blev altså den afgørende faktor, der sendte Sparkær ned i serie 5 efter 3 sæsoner på serie 4-niveau, hvoraf kun den første har været værd at skrive om.

De ansvarlige omkring 1. holdet har da heller fundet det værd at indberette lørdagens resultat til JBU`s resultatservice, selv om det skal ske senest 1 time efter kampens afslutning. Her søndag kl. 18.30 er det stadig ikke muligt at se resultatet på internettet. Ikke godt nok Sparkær IF! Det samme gælder i øvrigt Mønsteds kamp mod K.K.I.K.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
16.10.2004: Ravnsbjerg på vej ned
Trods en fin kamp, so  Ravnsbjerg langt hen ad vejen var med til at styre, endte besøget i Viborg med et nederlag på 1-4 til VFF. Dermed skal Løgstrup kun bruge et enkelt point i morgen søndag til at sende Ravnsbjerg ned i serie 4.

- Vi er forberedt på situationen, og ser det som en realistisk udgang på et efterår, der ikke har budt på ret mange opmuntringer, men derimod masser af afbud til kampene, fortæller træner Torben Andersen.

Han har ellers kun ros til overs for holdets indsats i dag, hvor RIF fik udlignet VFF´s halvlegsføring kort efter pausen. Midt i halvlegen måtte anfører Rene Frederiksen udgå efter en hovedstødsduel, og kort efter scorede Viborg FF til 2-1. Derefter gik gassen af Ravnsbjerg, og VFF kørte sejren sikkert hjem.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
16.10.2004: Stoholm klar til serie 2
Michael Vestergaard (tv) åbnede scoringen, da Stoholm i dag med en sikker 5-1 sejr i Salllingsund sikrede sig oprykning til serie 2 efter kun en enkelt sæson på serie 3-niveau. Samme Vestergaard var igen profilen på et Stoholm-hold, der ikke havde besvær med salling-folkene. Mikkel Clausen til 2-0, Svend Aage Kjær til 3-0 og 4-0 samt Ivan Nielsen til 5-1 var mændene bag triumfen.

Hermed vender Stoholm hurtigt tilbage til serie 2 efter et forrygende efterår, der kun har budt på nederlag til Nors og Højslev St. Så der var nok noget om snakken, da træner Lars Knudsen forud for Fjends Cup 2004 proklamerede, at han skulle bruge den til at spille sit hold sammen. Med oprykningen er 7. pladsen i Fjends Cup sikkert til at leve med. 

Tillykke herfra fjendscup.dk til Stoholm IF. Læs mere om kampen senere, når vores udsendte reporter engang vender tilbage efter sejrsrusen.
Læs mere her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
16.10.2004: "Cantona" til Vestsalling
Løgstrups træner Michael "Cantona" Hansen fra Skive bebudede allerede kort efter Fjends Cup, at han og Løgstrup var enige om ikke at forlænge aftalen, der kom til at vare 2 år. Sidste år med oprykning fra serie 4 og i år en langvarig kamp for at undgå nedrykning igen. Med protest sejren over Løgstør er det nu inden for rækkevidde.

Fjendscup.dk erfarer fra sædvanligvis velorienteret kilde, at Hansen fra næste sæson skal være træner i Vestsalling, der har sikret sig forbliven i serie 4. Det vil sige et niveau, hvor den kommen de træner efter al sandsynlighed skulle kunne klare endnu en sæson som spillende.

hp 

______________________ _____________________________________________________________________
16.10.2004: Sender protest Ravnsbjerg ned???


Torben Andersen, Arkivfoto

Ravnsbjerg-træner Torben Andersen (tv) må muligvis se sit holds chancer for at overleve i serie 3 spoleret af en protest, som slet ikke har noget med Ravnsbjerg-holdet at gøre. Derimod har Løgstrup via en protest vendt et 0-7 nederlag til bundholdet fra Løgstør til en sejr på 3-0, fordi Løgstør har brugt en ulovlig spiller i kampen for 14 dage siden. 

Angiveligt skulle Løgstør-målmanden kun være 15 år og dermed ikke lovlig som seniorspiller, og det skulle efter sigende være kommet Løgstrup-lejren for øre efter en henvendelse fra den kommende Løgstrup-træner, som fjendscup.dk ikke er bekendt med, hvem er.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
07.10.2004: Redaktionen ferieramt
Desværre er redaktionen på fjendscup.dk ikke i stand til opdatere siden i den kommende uge grundet tiltrængt ferie under varmere himmelstrøg. 

Der er ellers lagt op til spændende lokale kampe i denne weekend. Stoholm kan reelt spille sig i serie 2 med en hjemmesejr over Roslev, og Sparkær skal vinde hjemmekampen mod Overlund, hvis de skal holde fast i det spinkle håb om overlevelse.

Mønsted bør være sikre, men bedes alligevel snuppe 3 point mod Søndermarken, og Ravnsbjerg skal efter to runder uden træner på sidelinien igen til at have point, hvis placeringen over stregen skal holdes. Det kan blive vanskeligt nok hjemme mod Aalestrup.

Vi vender frygtelig tilbage næste weekend.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
05.10.2004: Mønsted-resultat nu på plads
Så lykkedes det endelig, at få stillingen i serie 4 pulje 45 på plads. Efter opfordring fra Frank Mikkelsen tog undertegnede straks kontakt til JBU, der forklarer miseren med, at fejlen i første omgang blev rettet efter en telefonisk henvendelse fra Mønsted, men da der så dukkede et forkert holdkort op med posten blev det indberettet, og fejlen opstod på ny.

Herover for står, at Mønsted IF iflg. Frank Mikkelsen har kontaktet JBU flere gange i løbet af den pågældende uge for at få fejlen rettet. Det har ikke p.t. været muligt at få udredet, hvad der er sket i detaljer, men noget kan tyde på, at der også er sket en fejl hos JBU. Vi har i hvert fald fuld tiltro til kampfordeleren i Mønsted, Knud Aage Mikkelsen, der hævder at have kontaktet JBU flere gange i ugens løb.

Vi skal derfor beklage, at fjendscup.dk udelukkende har tildelt Mønsted skurkerollen i denne sag.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
04.10.2004: "Kingo" utilfreds med fjendscup.dk
fjendscup.dk har på det seneste et par gange bebrejdet Mønsted IF., at de tilsyneladende ikke har styr på resultatindreretningen. Det er fordi, at MIF i serie 4 står noteret for en sejr på 4-1 over K.K.I.K - en kamp der vitterligt først spilles i næstsidste runde. Derimod har Mønsteds serie 5 hold for et par uger siden slået K.K.I.K med 4-1, og ved en fejl er kampkortet fra serie 4 blevet brugt til indreretningen. Det kan selvfølgelig ske for enhver.

Det, der herfra er anket over, er, at fejlen ikke er bragt i orden, så folk kan få den rette stilling på tavlen. Skriveriet her på siden har nu fået Mønsted-leder Frank Mikkelsen op af stolen, og har har sendt os en mail, hvor han lægger ansvaret over på JBU og blandt andet skriver:

Hej HP
Jeg syntes, det er fint, at du opdaterer jeres hjemmeside, men tjek lige hvad der sker omkrig dig, inden du farer bag tastaturet.
 
Da vi blev klar over at der var sket en misser, kontaktede vi JBU, hvilket skete mandag formiddag kl.10.30... Mandagen efter kampen, hos JBU har man rettet resultatet én gang, hvorfor man så retter den tilbage, må du spørge JBU om.... og HP du sidder jo selv i inderkredsen i JBU så du har tæt adgang til at sende spørgsmålet videre, men det er måske ikke kun i Mønsted og Karup der er torskepander til.

Det kunne vi selvfølgelig af gode grunde ikke vide, men det er da en oplysning, som omgående vil blive fulgt op på. Det kan så stadig undre, at MIF ikke her mere end 14 dage efter kampen er spillet, har fulgt op på sagen over for JBU. Men det vil blive gjort nu!

Og set med Sparkær-øjne, så håber vi jo ikke på, at der sker det samme, som i foråret, hvor den samme indberetningsfejl skete for K.K.I.K i den omvendte kamp. Her blev en Mønsted-sejr på 8-2 ændret til et 4-5 nederlag. Det vil ikke være godt, hvis de røde har tænkt sig at yde lidt lidt nabohjælp til Sparkær, der netop nu kæmper mod K.K.I.K om at undgå nedrykning.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
03.10.2004: Sparkær gået i stå
Sparkær er efter en forrygende stime i efteråret tilsyneladende gået i stå igen. Nederlaget i sidste weekend til topholdet Kjellerup var ventet, men 2-7 ude mod Rødkærsbro i går er ikke gode tegn. Det ligner noget af det, vi så i foråret.

Flemming Bennedsgaard og Kasper Tougaard var målscorere, og flere mål skal der til, hvis det igen til næste år skal være serie 4 i Sparkær. Det kan nås endnu, men så skal næste uges hjemmekamp mod Overlund helt sikkert vindes. 

Læs mere om kampen her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
03.10.2004: Mønsted i sikkerhed
Mønsted kom efter to nederlag endelig på sejrskurs med en smal 1-0 sejr hjemme over B/T. Hermed skulle MIF-erne være i sikkerhed, selv om de stadig er noteret for 3 point, som de endnu ikke har spillet om mod K.K.I.K. Det er åbenbart vanskeligt for de ansvarlige i Mønsted IF at tage telefonen og ringe til JBU og få rettet fejlindberetningen af en serie 5 kamp.

Nå, sejren lørdag var iflg. Steffen Jensen fortjent, selv om der måtte et straffesparksmål ved Jacob Toft til at afgøre kampen. Hvis de røde ønsker lokalopgør mod Sparkær i serie 4 til næste år, kan de jo passende besejre både K.K.I.K og Søndermarken i kommende kampe, og dermed hjælpe naboerne til overlevelse. 

Men det gør de nok ikke, for der er jo ikke mange point at hent i de kampe.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
02.10.2004: Stoholm fortsætter mod serie 2
Stoholm fortsætter kursen direkte mod serie 2 efter en overbevisende udesejr på 5-0 over Skive Kammeraterne lørdag. Det var træner Lars Knudsen og den til lejligheden fremgravede veteran Svend Aage Kjær der sørgede for en 2-0 føring ved pausen.

I 2. halvleg øgede først Per Jensen, derefter Torben Andersen og til slut Carsten Jensen, der igen har fundet støvlerne frem efter en pause i starten af efteråret.

Trods karantæne til Mikkel Clausen og div. afbud fortsætter SIF den gode stime, og meget kan nu blive afgjort i næste weekend, hvor Stoholm tager imod nærmeste konkurrent til 2. pladsen, nemlig Roslev IK.

Læse meget mere om kampen her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
27.09.2004: Stoholm i "oprykningsfare"
Stoholm IF viser stabilitet i øjeblikket, og sejre i de seneste tre kampe har bragt holdet op på en oprykningsplads til serie 2. Det er kun få uger siden, de fokuserede på at undgå nedrykning i Stoholm, men lige nu peger pilen altså den anden vej.

Læs meget mere om Stoholms hjemmesejr på 3-2 over Hassing-Villerslev her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
19.09.2004: Kludderhoveder i Mønsted og Karup
For anden gang i denne sæson er det lykkedes for resultatindtasteren i henholdsvis Karup og Mønsted at blande resultatet fra de to klubbers serie 5 hold sammen med serie 4 holdene. Af stillingen i serie 4 pulje 45 fremgår det, at Mønsted og K.K.I.K nu har spillet 18 kampe, og Mønsted er noteret for 25 point.

Selvom det er ønsketænkning for MIF-erne med 25 point, har de altså kun 22 efter nederlaget til Sparkær lørdag. fjendscup.dk`s udsendte, Anders Jakobsen har denne kommentar:

- De er da godt nok nogle torskepander i Mønsted og Karup. Nu har de igen sat serie 5 kampen mellem de to hold under resultatsiden for serie 4. Dermed ser det ud til, at Mønsted og KKIK har spillet 18 kampe!!

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
19.09.2004: Stoholm rykker frem
Stoholm tog søndag til Mors og hentede 3 point i Øster Jølby mod Nordvestmors. Dermed bragte SIF-erne sig i en fordelagtigt position som nr. 2 med 30 point. Det kører lige nu for Lars Knudsens tropper.

Iflg. fjendscup.dk`s udsendte var sejren på 2-1 OK. I en stærk blæst havde holdene hver sin halvleg. Efter 0-0 ved pausen var det Michael Vestergaard og Mikkel Clausen, der bragte Stoholm på vinderkurs, inden hjemmeholdet reducerede 5 min. før tid.

Læs mere om kampen her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
18.09.2004: Mønsted slået i egen hule
Sparkær er tilsyneladende ikke til at stoppe i øjeblikket, og denne gang var det virkelige en skalp, der blev taget, da SIF-erne for første gang i mange år vandt lokalopgøret mod Mønsted. Og det var endda  efter en overbevisende indsats, hvor Sparkær ført 3-0, inden hjemmeholdet kom lidt med.

Onde tunger vil mene, at Sparkærs kommende træner Poul Vistisen hjalp godt til  ved at score to selvmål, men den holder ikke vand. Det første mål var et skud fra Michael Sørensen, der ramte Vistisen og snød Rasmus Jønsson i Mønsted-målet, og det andet var et indlæg fra Thomas Fjeldsted, som den kommende Sparkær-træner ville heade væk, men uheldigvis for ham og Mønsted blev det en forket retning mod eget mål.

Flemming Bennedsgaards mål til 3-0 var en ren perle - et godt skud uden chance for Jønsson. Mønsted kom lidt med i slutningen af kampen og reducerede to gange ved Mads Odgaard og Michael Skovgaard. Men en helt fortjent sejr.

Hermed har Sparkær-holdet nu bevæget sig over nedrykningsstregen og er i stadig fremgang. Til gengæld ser det ud til, at Mønsted er gået helt i stå, og de røde skal alvorligt til at tage sig sammen, hvis ikke det skal blive alt for spændende.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
18.09.2004: Ravnsbjerg i ny målfest
Torben Andersens tropper i Ravnsbjerg fortsætter den gode stime og de målrige kampe. Denne gang blev til en 5-3 sejr på udebane over det absolutte bundhold Løgstør. Sejren var mere sikker, end cifrene antyder, og de grønne havde føringer på både 3-0 og 4-2.

Rene Frederiksen, Dennis Mogensen og Michael Kabel gjorde det til 3-0, inden hjemmeholdet reducerede til pausestilling 1-3. Efter pausen var det igen Dennis Mogensen til 4-1 og Tonni Jensen til 5-2. 

Da bundkonkurrenterne Løgstrup og B67 samtidig spillede uafgjort, begynder det at ligne en frifindelse for Ravnsbjerg, hvis de kan holde stilen.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
12.09.2004: Ingen nabohjælp fra Mønsted
Mønsted var ikke til sinds at yde Sparkær nabohjælp, da de søndag aften gæstede Overlund, der kæmper med Sparkær om at undgå nedrykning. MIF-erne blev sendt hjem med et klart nederlag på 1-5 efter 1-2 ved pausen.

Det var der iflg. målmand Rasmus Jønsson ikke noget at indvende imod, selv om han mente, at Mønsted havde en ekstra modstander i dommer Per Asp, der var hurtig med de gule kort. 

Nu må nabohjælpen så vente til på lørdag, når Sparkær gæster Mønsted Stadion. Lokalopgøret er kl. 13.30

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
11.09.2004: Ravnsbjerg nu over stregen
For første gang i denne sæson lykkedes det Fjends Cup vinderne fra Ravnsbjerg at bevæge sig op over nedrykningsstregen. Det skete efter en ren målfest, da naboerne fra Løgstrup blev sendt hjem med en sæk på 6-3. Dermed fik de grønne taget en passende revanche for forårets 0-4 nederlag.
a
Det var anfører Rene Frederiksen (t.v.), der gik forrest med 3 mål på en dag, hvor træner Torben Andersen igen måtte leve med 5-6 afbud. 

Han så resultatet som værende OK set over hele kampen, men det var Løgstrup, der havde teten i 1. halvleg, som endte 3-2 til LGIF. Efter pausen styrede hjemmeholdet begivenhederne, og kunne have vundet større, hvis chancerne var blevet udbyttet. 

Dennis Mogensen med 2 og Sebastian Murphy med 1 fik RIF-ernes målscore op på 6.

Næste kamp er mod det absolutte bundhold fra Løgstør, og her skal der igen 3 point på kontoen, hvis placeringen skal holdes. - Det bliver en lang sej kamp i resten af kampene, og jeg tror ikke, det bliver afgjort før til allersidst, mener Torben Andersen

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
11.09.2004: Stoholm med i toppen
Efter en højdramatisk affære med rødt kort og bortvisning af udeholdets træner vandt Stoholm lørdag 4-3 hjemme over topholdet Vestervig/Agger. Dermed byder SIF-erne nu selv til i toppen, kun et enkelt point efter dagens modstander, der er placeret som nr. 2.

Mikkel Clausen og Per Jensen sikrede Stoholm en pauseføring på 2-1. Gæsterne fik udlignet og forærede Stoholm en 3-2 føring med et selvmål. Kasper Thomsen gjorde det til 4-1, inden Vestervig/Agger reducerede et kvarter ført tid.

Efter kampen var gæsterne helt oppe at koge med trusler om indberetningen af dommer Lars Pedersen. Læs mere her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
11.09.2004: Nu kommer Sparkær
Sparkær fortsætter de fine takter her i efteråret, og i dag lørdag blev det til en uhyre vigtig hjemmesejr på 3-1 over Viborg Nørremarken. Hermed er Sparkær nu kun to point efter netop Nørremarken.

Sparkær-sejren blev sikret på mål af Flemming Sørensen, Karsten Brøndum, t.v. (straffe) og Kasper Tougaard, der lukkede kampen til 3-1 kørt før dommerens sidste fløjt.

Læs mere her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
04.09.2004: Ravnsbjerg vandt bundgyser
Efter tre nederlag i træk var der endelig gevinst til Fjends cup vinderne fra Ravnsbjerg. Og det var absolut en yderst vigtig 3-2 sejr, der kom i hus hjemme mod bundkollegerne fra Skals. 

Ravnsbjerg startede bedst og kom foran efter 10 min. ved Michael Kabel, men så meldte holdet sig ud af kampen de næste 20 min., hvor Skals ændrede stillingen til 1-2. Kort tid før pausen fik anfører Rene Frederiksen udlignet til 2-2 på et straffespark.

Efter pausen havde hjemmeholdet mere styr på begivenhederne, og iflg. træner Torben Andersen var det fuldt fortjent, at Michael Kable med sit andet mål kunne sikre de grønne sejren et lille kvarter før slutsignal

Michael Kabel (tv) var med to mål med til at holde liv i Ravnsbjergs håb om overlevelse i serie 3. Derimod er kollega Rune Nørgaard, der jo var topscorer i Fjends Cup, ikke kommet i gang med målscoringen efter sommerpausen.

Måske det sker i næste weekend, da der venter et nyt bundslag i Ravnstrup, når Løgstrup kommer på besøg. Her har RIF-erne revanche til gode efter forårets 0-4 nederlag, og en sejr er da også bydende nødvendig, hvis holdet skal op over stregen.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
04.09.2004: Sparkær rører på sig
En ny Sparkær-sejr - 4-3 på udebane mod Viborg Sdrm. gør nu, at der tegner sig et realistisk håb, om at den efter forårsturneringen allerede dømte nedrykning, kan undgås. Der er stadig 21 point at spille om, og med den start, holdet har fået på efterårsturneringen med 7 point i 4 kampe, er de godt på vej.

I lørdagens kamp var det Kasper Tougård med to mål og Bo Pedersen og Flemming Bennedsgaard hver med et, der var i målscorernes rolle. Læs mere her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
04.09.2004 Endelig sejr til Mønsted
Efter en miserabel start på efteråret med to uafgjorte og et 0-7 nederlag, lykkedes det endelig fredag aften for Mønsted at hale en sejr i land. Og efter sigende en helt fortjent 2-0 sejr over et af topholdene Rødkærsbro. 

Torsdag aften meddelte Poul Vistisen sine holdkammerater, at han næste år skal være træner i Sparkær, men i aftes viste han, at det stadig er Mønsted, det handler om, idet han bragte sit hold foran 1-0 efter hjørnespark.

Niels Christiansen gjorde det til slutresultatet 2-0, men iflg. Mønsted-keeper Rasmus Jønsson havde hjemmeholdet flere oplagte chancer, så sejren kunne let være blevet større.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
04.09.2004: Stoholm pressede topholdet
Efter to sejre måtte Stoholm fredag aften bøje sig mod topholdet fra Højslev St., der vandt med 2-1. Men Stoholmerne solgte sig dyrt, og skabte en spændende og jævnbyrdig kamp. Søren Mogensen brændte en megachance ved stillingen 0-0, inden Højslev bragte sig på 1-0 efter en halv time.

Den stilling holdt til 10 min. før tid, hvor det blev 2-0. 5 min senere reducerede Simon Jensen til 1-2, og i det afsluttende Stoholm-pres var der chancer til begge sider. Hermed fik Højslev St. revanche for forårets 1-2 nederlag til Stoholm. Læs mere om kampen senere.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
02.09.2004: Ny træner i Sparkær
Fodboldafdelingen i Sparkær IF har fundet afløseren for Bent Simonsen, der stopper efter denne sæson. Næste år bliver det Mønsted-spilleren Poul Vistisen, der får ansvaret for seniortræningen i Sparkær IF. Det oplyser fodboldudvalgsmedlem Leif Kristensen til fjendscup.dk. Han fortæller videre, at Bjarne Have skal have en rolle som assistenttræner, så udvalget må regne med at træningsindsatsen øges betydeligt til næste år.

Poul Vistisen er 31 år og har hele seniorkarrieren spillet i Mønsted, hvor han har været og er en stabil ankermand i forsvaret. Noget Sparkær godt kan trænge til, og det er da også som udgangspunkt tanken, at Vistisen skal agere spillende træner. Han har i flere år boet i Sparkær, men har fortsat fodboldspillet i Mønsted IF, indtil han altså nu springer ud som træner i Sparkær. Lidt erfaring som hjælpetræner i Mønsted tager han med sig.

Et spændende og godt valg af fodboldudvalget. Forhåbentlig kan det få spillerne til at give den en ekstra tand her i efteråret, så der også næste sæson er serie 4-bold på programmet i Sparkær.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
30.08.2004: Simonsen stopper i Sparkær
Sparkærs træner Bent Simonsen stopper med udgangen af denne sæson. Det oplyser Skive Folkeblad d.d. Dermed bliver det kun til en enkelt sæson, og det skyldes angiveligt et magert fremmøde til træning sæsonen igennem. 

Det forlyder ikke, om en ny mand er på vej.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
28.08.2004: Afklapsning til Mønsted
Mønsted løb lørdag eftermiddag ind i en regulær afklapsning , da de gæstede topholdet fra Kjellerup. 0-7 måtte de røde tage med hjem i bagagen, og det var til at tage og føle på. MIF-erne var af sted med et afbudsramt hold, men alligevel!

Det hele blev selvfølgelig ikke bedre af, at Jan Harrestrup allerede efter 10 min. så rødt efter en situation, som dommeren vurderede til nødbremse. Men da var stillingen allerede 0-2, og så var det op ad bakke resten af vejen.

Sparkær spillede hjemme 2-2 mod K.K.I.K, men indtager stadig sidstepladsen med kun 8 point, og har nu scoret 4 point i tre kampe - ligeså mange som i hele foråret. Der er dog lang vej endnu, men stadig 24 point at spille om. Og Mønsted har kun 19, så det er måske dem, hatten skal hænges på?

Stoholm hev en smal 1-0 sejr hjem i lokalopgøret i Vridsted, og efterlod dermed Vridsted hjælpeløst i bunden, mens SIF-erne nu efter to sejre i træk kan trække vejret lidt lettere med en placering som nr. 4. Vridsted har i øvrigt forlænget med træner Steen Vang, så han får sikkert mulighed for at bringe VIF-erne tilbage til serie 3 efter en nedrykning, der næppe kan undgås. Læs mere her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
22.08.2004: Nyt Ravnsbjerg-nederlag
Fjends Cup vinderne fra Ravnsbjerg er kommet skidt fra start efter sommerpausen. Nederlaget til topholdet Sønderup-Suldrup var bortset fra størrelsen - 0-5 - til at leve med, men lørdagens 3-4 nederlag til Foulum var ikke noget, der passede træner Torben Andersen.

- Det var et af de hold, vi skulle have point fra, hvis vi skal overleve, men det hele ramlede i 1. halvleg, hvor vi kom bagud med 0-4, fortæller Andersen, der med en skideballen i pausen fik mere gang i de grønne. Reduceringer af Michael Kabel og Rene Frederiksen samt et selvmål, skabte spænding til sidst, men trods en megachance 5 min. før tid, blev det ikke til point.

Gejsten fra Fjends Cup kampene er ikke til stede p.t., og fraværet af 5-6 normale stamspillere gjorde det heller ikke lettere. 

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
22.08.2004: Stoholm rejste sig
Stoholm rejste sig fredag aften igen efter det forsmædelige nederlag på 4-7 til bundholdet Nors i sidste weekend. Hjemme i Stoholm blev det til 3-1 over Borbjerg, og dermed blev der skabt nogen afstand til den streg, som var ved at komme faretruende nær. 

Trods hårdt ramt af skader og afbud leverede SIF-erne en fin indsat med Simon Jensen, Mikkel Clausen og Lasse Hagedorn i målscorernes roller. Stoholms mandskabsproblemer blev sat til skue ved, at kun 12 mand var til start, og heriblandt var veteran Svend Aage Kjær.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
22.08.2004: Mønsted satte til igen
To uafgjorte som start på efterårsturneringen er ikke tilfredsstillende for Mønsteds serie 4-hold, der har ambitioner om mere end en midterplacering. Men først 2-2 hjemme mod Nørremarken og nu i fredags 1-1 ude mod Frederiks tyder ikke på noget stort i denne sæson.

Iflg. Mønsted-målmand Rasmus Jønsson var resultatet i Frederiks, da også misvisende i forhold til spil og chancer. - Vi producerede et hav af chancer, men kunne ikke score bortset fra en enkelt af Michael Skovgaard. Og de havde vel kun to muligheder, hvor vi forærede dem bolden på banens midte med friløbere til følge, fortæller en skuffet Rasmus Jønsson.

Næste kamp er også på udebane mod topholdet Kjellerup, og glipper det her, kan de røde godt kikke langt efter en oprykning.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
22.08.2004: Sparkær i choksejr
Efter tirsdagens indledende 2-5 nederlag mod B/T på hjemmebanen i Sparkær, var der ikke mange, der turde sætte en 25-øre på, at Sparkær kunne tage til Thorning bare to dagen efter og vinde med 2-1. Men det gjorde de, og efter sædvanligvis pålidelig kilde - sparkaerif.dk - præsterede holdet årets bedste spil og slog topholdet med 2-1 på mål af først Kasper Tougaard og derefter Flemming Bennedsgaard, inden hjemmeholdet fik reduceret.

Når man kun har 4 point, kan det mærkes, at der pludselig kommer 3 mere på kontoen, men der er stadig lang vej endnu til det, der må være målet - at kravle over stregen. Et vigtigt skridt skal tages på lørdag, når K.K.I.K kommer til Sparkær. Troen skal være stærk, men håbet er stadigt lysegrønt.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
12.06.2004: Sejre til Ravnsbjerg og Mønsted
De to lokale Fjends Cup deltagere Ravnsbjerg og Mønsted sluttede begge med komfortable sejre i forårsafslutningen. Mønsted 4-1 hjemme over Viborg Sdrm., og hermed kom de røde op igen efter sidste uges skuffelse med 4-5 mod K.K.I.K.

Fjends Cup mestrene fra Ravnsbjerg - med Sparkær-træner Torben Andersen i spidsen - fik 3 meget vigtige point i bundkampen. 5-2 blev det på udebane mod det absolutte bundhold Viborg B67. Michael Kabel blev dagens helt for de grønne med hele 4 mål, mens Sebastian Murphy scorede det første mål.

- En dejlig sejr, trods afbud fra flere stamspillere, fortæller Torben Andersen, der så sit hold kæmpe for den sejr, der nu giver håb for efteråret. Et af afbuddene kom fra Rene Frederiksen, der har brækket to fingre, da han skulle agere målmand under træningen med sit drengehold. 

Ravnsbjerg er nu på 10 point og kun to op til den berømte/berygtede streg.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
12.06.2004: 0-løsning i Nykøbing
Stoholm IF sluttede forårssæsonen i serie 3 med 0-0 på Mors mod Nykøbing IF. Det var ikke lige det resultat, de hvidblusede havde sat næsen op efter, men efter fjendscup.dk`s udsendte var det et OK resultat efter de 90 min. - Nykøbing var ikke så gode, som vi havde regnet med og et hold, som vi burde slå. Men vi spillede selv en dårlig kamp, og på den baggrund kan vi ikke forvente at vinde, lyder det. Læs meget om kampen her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
12.06.2004: Stoholm færdig i DONG-Cup
Stoholm er ude af DONG-cuppen. det blev en kendsgerning tirsdag aften, da det hjemme blev til et hæderligt 0-2 nederlag til Borup fra serie 1. En kamp hvor Borup scorede til 1-0 efter 5 min. og først lukkede til 2-0 5. min. før tid. - En kamp, hvor SIF-erne ydede en godkendt indsats og var med hele kampen igennen, lyder det fra fjendscup.dk`s mand på stedet.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
12.06.2004: Sparkær - et hold i opløsning
Det blev en sørgelig og deprimerende afslutning på forårssæsonen, som Sparkærs serie 4 hold præsterede lørdag eftermiddag på Sparkær Stadion. Med et nederlag på 2-10 til Sdr. Rind/Vinkel blev der effektivt lukket og slukket for et helt igennem håbløst forår. Og i denne sidste kamp blev alle holdets gammelkendte svagheder stillet åbent til skue. 

Efter en stort set udmærket 1. halvleg, der kun via et kæmpedrop af målmand Brian Nielsen endte med en 2-1 føring til gæsterne, gik det helt galt efter pausen. Tre hurtige mål på 5 min. og så var den kamp afgjort. - Det sker næsten hver gang, at holdet går i opløsning, og mange tåler ikke modgang, fortalte en ellers godt kæmpende anfører Karsten Brøndum, der lod sig udskifte ved stillingen 2-7 for ikke at overbelaste de halvgamle ben.

Der var andre, der ydede en indsats til godkendelse, men generelt sås at for meget hat og briller og indbyrdes mundhuggeri. Det fører absolut ikke til noget. Også træner Bent Simonsen virkede efter kampen modløs. - Jeg har set det samme mønster i de fleste kampe i foråret, og det er svært at gøre ret meget ved, når viljen hos mange af spillerne ikke er til stede, fortæller en skuffet træner.

Det bedste, der kan siges lige nu er, at der ikke er flere kampe at tabe inden sommerferien. Skal man være superoptimist, kan der rettes op på tingene i efteråret, men det kræver en helt anden indstilling. Og den kan hverken træneren, klubben eller andre ændre. Det kan kun spillerne selv. Og det er dybest set nok det, der er mest bekymrende.

Næste opgave er Fjends Cup, og det kan godt give den ansvarlige for den sportslige afdeling af stævnet betænkelige miner. Hvis Sparkær-spillerne præsterer den form for striptease, de viste i dag, må man jo alvorligt overveje, om der overhovedet er plads til holdet fremover.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
06.06.2004: 8-2 blev til 4-5
Gennem flere uger var Mønsted tildelt 3 point for meget via en sejr på 8-2 over K.K.I.K - en kamp der aldrig var spillet, men derimod en fejlindtastning af en serie 5 kamp mellem de to klubbers andethold.

Da kampen endelig blev spillet i denne runde blev det til et overraskende nederlag til Mønsted på 4-5. Overraskende, fordi nederlaget kom efter to overbevisende sejre over B/T og topholdet Thorning. Mønsted var af sted uden en sygeramt Peter Hansen, og det kneb da også med målscoringen i starten. K.K.I.K kom på 4-1, inden der kom gang i Mønsted i en højdramatisk afslutning med to røde kort og brændt straffe (Mønsted).

Poul Vistisen måtte forlade banen, efter at dommeren skønnede, at han som sidste mand nedlage en K.K.I.K-spiller. Det var MIF-erne dog langt fra enige i. Senere fik Mønsted tilkendt et straffespark, da Jesper Monberg reddede et skud med hånden på målstregen. Det kostede tilmed et rødt kort - helt efter bogen. Et flækket øjenbryn hos Jens Harrestrup sendte træner Ove Jakobsen på banen, og han kvitterede med to scoringer. Så han er nok at finde i startopstillingen næste gang.

Hermed må MIF-erne igen tage til takke med en midterplacering, der både kan forbedres, men også alvorligt forringes i forårets sidste kamp mod Viborg Sdrm.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
05.06.2004: Sparkær i frit fald
Sparkær ligner nu et hold i frit fald i serie 4. Efter sæsonudlæg med en overraskende 5-2 sejr på udebane over B/T, har det eneste lyspunkt i foråret været 0-0 hjemme mod Mønsted. 4 point i 10 kampe og en målscore på 11-32 ligner den direkte vej til serie 5. Og det er slet ikke tilfredsstillende, selv om det ikke just kan overraske en erfaren reporter, der har fulgt holdet tæt de seneste 4 år. 

Allerede i sidste sæson stod der klart, at kun ren svineheld reddede holdet for nedrykning. Men med ny træner og nye folk omkring holdet - efter spillernes egne ønsker - kunne man nok have forventet noget mere i denne sæson. Det er ikke sket endnu, og selv om den sidste optimist er ikke født, er det svært at se, hvornår det vil ske.

På papiret ser holdet godt nok ud til at klare en serie 4 placering på nutidens niveau, men læser man træner Bent Simonsens kommentarer uge efter uge - ja så er det de gammelkendte mangler, der stadig præger holdet. Manglende skarphed foran og ladeport bagude. Så skal det blive svært.

At det så tilmed forlyder, at holdmoralen følger placeringen - nemlig helt i bund - ja så er det vel på tide, at spillerne kikker lidt indad, tager sig sammen og viser at det her er et holdspil, man må stå sammen om.

Sidste chance for at vise det inden sommerpausen er på lørdag kl. 13.30, når Sdr. Rind/Vinkel besøger Sparkær Stadion.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
02.06.2004: Stoholm på sejrskurs igen
Efter et par skuffende resultater på det seneste kom Stoholm onsdag aften igen på sejrskurs med en overbevisende 4-0 sejr hjemme over Sallingsund FC. Hermed kom SIF på 17 point, og har igen kontakt med toppen.

Det var brødrene Jensen, der var skarprettere med tre af målene - to af Per og et af Simon. Men inden Jensen-brødrene tog over, havde Søren Mogensen bragt Stoholm foran 1-0. Læs mere om kampen her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
30.05.2004: Mønsted i fortsat fremgang
14 mål i de to seneste kampe. Mønsted har endelig fået gang i målscoringen, og så betyder det mindre, at der ryger 2-3 kasser ind i den anden ende. Torsdag aften vandt MIF med 7-2 over topholdet Thorning og er nu på vej op i tabellen - dog stadig registeret med 3 point for meget.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
30.05.2004: Nedtur for Stoholm
Stoholm fortsætter nedturen, synliggjort med et 1-2 nederlag i Roslev torsdag aften. SIF-erne kom sig aldrig over en chockstart af Roslev med 2-0 føring i løbet af de første 4 min. 

Et straffesparksmål af træner Lars Knudsen et kvarter for tid var ikke nok. Stoholm må nu se sig placeret som den bløde mellem vare midt i rækker. Der er dog ikke langt op, men det er der heller ikke ned mod stregen. Så der skal vist snart andre boller på supper hos de hvid/blå fra Stoholm.

Læse mere om kampen her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
1 point til Ravnsbjerg - 0 til Sparkær
23.05.2004: For anden kamp i træk endte det målløs for Ravnsbjerg. Denne gang 0-0 hjemme mod Gundersted. - Og det kan vi være godt tilfredse med efter kampens forløb, fortæller træner Torben Andersen. Han er tilpas med, at RIF-erne efter en famlende start nu viser en form for stabilitet med point i de seneste tre kampe. - Det er ikke hverdagskost, at vi kan holde nullet to kampe i træk, så set ud fra et forsvarsmæssigt synspunkt er vi på vej, men 4 uafgjorte kampe tæller ikke så meget i stillingen, så vi skal have gang i målscoringen igen, slutter Andersen.

Sparkær tabte hjemme 1-6 til Rødkærsbro og ligner ikke et hold, der kan byde en en fremtidig plads i serie 4. Skal det ske, er det bydende nødvendigt, at tirsdagens udsatte hjemmekamp mod Viborg Søndermarken vindes. Men det kræver noget mere fremadrettet spil og pondus i angrebet. Flemming Bennedsgaard scorede Sparkærs enlige mål i lørdagens kamp, og om ikke andet må man sige, at SIF-erne er ret effektive. Reduceringsmålet til 1-2 kort før pausen var Sparkærs eneste skud på mål i den halvleg. Det rækker ikke til at vinde en fodboldkamp.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
21.05.2004: Mønsted på ret kurs igen
Efter kun 2 point i 3 kampe og begyndende krisestemning kom Mønsted fredag aften igen på rette kurs, da det blev til en overbevisende udesejr på 7-3 i Bruunshåb.

Hermed kop MIF-erne op på 11 point for 8 kampe, og ikke 14 p. for 9 kampe som anført i JBU`s officielle stilling. Fejlen skyldes tilsyneladende, at K.K.I.K har indberettet en serie 5 kamp mod Mønsted med resultatet 2-8 som om, det var en kamp mellem de to klubbers serie 4-hold.

Utroligt, at ikke en af de to klubber for det rettet!

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
20.05.2004: Første hjemmenederlag til Stoholm
Stoholm tabte torsdag skuffende hjemme med 2-3 til Skive Kam. Det er kulminationen på en række ikke for overbevisende kampe, og SIF-erne har dermed foreløbigt sagt farvel tilden absolutte top.

Det startede ellers fint for hjemmeholdet med et trænermål af Lars Knudsen til 1-0 midt i 1. halvleg, men blot et par minutter senere udlignede Skive Kam. til pausestillingen 1-1.

10 min. efter pausen kom Skive Kam. foran 2-1, og så var der stilstand i scoringen helt frem til dommerens overtid, hvor det først blev 1-3, inden Carsten Jensen fik reduceret til slutresultatet 2-3.

Læs mere om kampen her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
19.05.2004: Stoholm møder Borup i DONG-cup
Stoholm, der var oversidder i 6. runde af DONG-cuppen, møder i 7. runde Borup fra serie 1. Det sker på Stoholm Stadion tirsdag den 8. juni kl. 19.00. Stoholm er et af kun to tilbageværende hold fra serie 3, og de er ikke uden chance mod "landsbyholdet" fra Borup, der tirsdag vandt knebent med 2-1 over Overlund fra serie 2.

Læs hele JBU-nyheden om lodtrækningen her.

hp
Tilbage 

______________________ _____________________________________________________________________
17.05.2004: Mønsted i "krise"
Men Sparkær slap gennem weekenden med et hæderligt udenederlag på 0-1 til topholdet fra Kjellerup, måtte naboerne i Mønsted hjemme indkassere et 1-4 nederlag til Sdr. Rind/Vinkel. 2 point i de seneste tre kampe er mindre end forventet hos de røde, og målmand Rasmus Jønsson erkender da også, at det lugter lidt af krise.

hp
Tilbage 

______________________ _____________________________________________________________________
16.05.2004: Point til Stoholm og Ravnsbjerg
Der var point til de to serie 3 hold Stoholm og Ravnsbjerg i weekenden. Stoholm måtte skuffende nøjes med det ene point i udekampen mod Hassing/Villerslev i Thy, mens Ravnsbjerg via 0-0 hentede et vigtigt point i Farsø. Det kunne iflg. træner Torben Andersen efter en stærk 2. halvleg godt være blevet til mere. Til gengæld kunne RIF-erne være tilfredse med o-0 ved pausen.

hp
Tilbage 

______________________ _____________________________________________________________________
11.05.2004: Stoholm videre i DONG-cup
Stoholm fortsætter mod Parken. Tirsdag aften blev Skals - ligeledes fra serie 3 - sendt hjem fra Stoholm med et 0-2 nederlag. Michael Vestergaard før pausen og Mikkel Clausen et kvarter før tid sikrede SIF-erne en ny kamp i pokalturneringen.

Inden dommerens slutfløjt præsterede Per Gundelund i Stoholm-målet at parere et Skals-straffespark, så der ikke blev spænding om resultatet.

hp
Tilbage 

______________________ _____________________________________________________________________
11.05.2004: Sparkær snød Mønsted
Aftenens lokalopgør på Sparkær Stadion havde sædvanen tro samlet mange tilskuere. De blev vidner til en mindre overraskelse, da de to hold delte point ved at spille 0-0. Det var ikke et urimeligt resultat, selv om Mønsted målt på chancer havde et lille overtag. Den største kom 10 min. før tid, da Kenneth Davidsen af en eller anden mærkelig grund serverede bolden i fødderne på Peter Hansen midt for Sparkærs mål. Men Hansen var ikke skarp denne aften, og Brian Nielsen reddede i to forsøg. Hansen blev i øvrigt passet godt op af Kresten Rind kampen igennem.

Sparkær præsterede ikke meget angrebsmæssigt, men holdet skal roses for en helstøbt indsats og fornuftigt spil, så længe kræfterne slog til. Nu var Mønsted heller ikke skræmmende - ja det så nærmest ud til, at taktikken var lagt defensivt an. Det kan virke underligt mod et undertippet Sparkær-hold. Men det var måske fordi træneren selv agerede bagerste mand, at han ikke turde blæse sine tropper til angreb. Det blev nok Sparkærs redning, at de fik ro til at spille bolden rundt.

Sparkær-spillerne var tilfredse med det første turneringspoint mod Mønsted i 5 kampe i træk, mens Mønsted-spillerne havde sat næsen op efter noget mere, og nærmest lignede nogle tabere, der forlod banen.

hp
Tilbage 

______________________ _____________________________________________________________________
06.05.2004: Stoholm til tops igen
Stoholm fik hurtigt rystet weekendens "jammerlige" 1-3 nederlag i Vestervig/Agger af sig, og kom torsdag aften igen i spidsen af puljen efter 2-0 hjemme over Nordvestmors på mål af Simon Jensen og Michael Vestergaard.. De følges dog tæt af Højslev St., der ligeledes tog hul på Bededagsferien med en 4-1 sejr over Hassing/Villerslev.

Læs meget mere om kampen senere.

Tirsdag aften satte Stoholm en stopper for Sundsøres serie 4 hold i DONG-cuppen med en 3-0 sejr i Jebjerg. På tirsdag den 11. maj får Stoholm chancen for at tage et nyt skridt mod Parken næste år, når de møder Skals (ser. 3) på hjemmebanen.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
02.05.2004: Første nederlag til Stoholm
Stoholm led lørdag årets første nederlag, da holdet gæstede vestkysten, nærmere betegnet i Vestervig/Agger. fjendscup.dk`s udsendte kalder indsatsen for jammerlig. Det kan du læste meget mere om her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
30.04.2004: Ravnsbjerg fik klaps
Ravnsbjerg kunne  ikke følge op på 3-1 sejren i tirsdagens DONG-cup kamp, da de grønne igen gæstede Løgstrup fredag aften. Her blev det til et klart 0-4 nederlag, og det kunne der ikke indvendes ret meget imod. Løgstrup var toneangivende mod et lidt modløst Ravnsbjerg-hold, der savnede rutinerede kræfter som Tonny Jensen, Rune Nørgaard og Kenneth Bundgaard.

Tilmed måtte Jan Jensen udgå efter få minutter med en flænge bag det ene øre - efter eget udsagn forårsaget af en Løgstrup-albue, mens en halvskadet Rene Frederiksen ligeledes udgik midt i 2. halvleg. Så det var hårde odds for det ret unge Ravnsbjerg mandskab, der kom til kort mod et tændt Løgstrup-hold. 

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
28.04.2004: Lokale DONG-Cup resultater
Tirsdag aften var en række lokale hold til og med serie 3 i kamp i landspokalturneringen - også kendt som DONG-Cup. Tilbage til næste runde er kun Stoholm, Ravnsbjerg og Højslev St. Stoholm vandt ude 4-2 over Feldborg/Haderup fra serie 4, Ravnsbjerg fik årets første sejr med 3-1 i Løgstrup, mens Højslev St. hev en smal 1-0 sejr hjem over Skive Sem. fra serie 4.

Mønsted tabte knebent 0-1 hjemme til Ulbjerg fra serie 3, mens Vridsted også led et et måls nederlag, 2-3 til rækkekollegaerne fra Sallingsund FC. Kjeldbjerg fra serie 5 sagde farvel med maner ved at tabe med hele 2-8 hjemme til serie 5 holdet fra Sjørslev/Demstrup.

Sparkærs banemænd fra Sundsøre (ser. 4) overraskede ved at vinde 2-1 over naboerne fra Roslev IK (ser. 3), og i næste runde den 4. maj er det Stoholm, der skal en tur til Jebjerg og forsøge at standse serie 4 holdet. Ravnsbjerg møder hjemme Møldrup/Tostrup fra serie 2. Endelig får Højslev St. besøg af serie 2 holdet fra Nors.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
24.04.2004: Flot Fjends-Løb
Det nye Fjends-Løb med start ved klubhuset i Sparkær fik en flot start med 135 løbere til start mod 80 sidste år. Vejret var med arrangørerne, og løberne fik en fin oplevelse i Bakkely-området.

Alle 3 ruter blev domineret af Viborg-løbere. Svend Erik Davidsen sejrede på den korte 3,9 km i 15,26, Kasper Rønning Nielsen var hurtigst på 7,5 km med tiden 30,24. endelig vandt Claus Hansen den lange 106 km rute i tiden 36,19.

Her er de 3 vindere fra Viborg:

F.v. Kasper Rønning Nielsen, Claus Hansen og Svend Erik Davidsen

Læs meget mere om Fjends-Løbet på www.sparkaerif.dk

Resultatlister:

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
23.04.2004: Ingen dommer i Sparkær
Sparkærs hjemmekamp mod Viborg Søndermarken var fremrykket til fredag aften kl. 18.45 på grund af lørdagens Fjends-Løb. Men kampen blev aldrig spillet, idet der ingen dommer dukkede op. Det oplyser sparkaerif.dk, der ligeledes mener at vide, at ingen af de to klubber er skyld i "misseren", hvorfor der sandsynligvis spilles på et senere tidspunkt.

Sparkær trængte ellers alvorligt til komme i kamp og genoprette selvtilliden efter tirsdagens 0-9 nederlag til Sundsøre i DONG-cuppen.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
23.04.2004: Stoholm strøg til tops
Stoholm strøg fredag aften til tops i serie 3, da det blev til en udesejr på 2-1 i lokalopgøret i Højslev St. Iflg. fjendscup.dk`s udsendte en fortjent sejr. Stoholm dominerede før pausen og førte 2-0 ved halvtid på mål af Per Jensen og træner Lars Knudsen.

Højslevs enlige mål faldt 10 min. før tid, og de måtte have en hjælpende fod fra Stoholms Morten Bigum for at komme på tavlen. Læs mere om kampen her.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
Point til Ravnsbjerg
Ravnsbjerg kom lidt på fode efter sidste uges afklapsning på 2-6 hjemme mod Ulbjerg. Fredag aften hentede de grønne 1-1 i udekampen i Skals. Og efter træner Torben Andersens mening burde, der have været fuld udbytte i form af 3 points.

- De skabte stort set kun den ene chance, de scorer på til pauseføring 1-0, fortæller Andersen, der efter pausen havde en heldig hånd med indskiftning af unge Steffen Bundgaard (lillebror til mere kendte Kenneth). Han var lige kommet på banen, da han udlignede til slutresultatet 1-1.

Næste uge står der 2 x lokalopgør mod Løgstrup på programmet. Først tirsdag i DONG-cuppen og lørdag i JBU-turneringen.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
20.04.2004: Sparkær selv ude om det
Sparkærspillerne kan takke sig selv for weekendens 1-4 nederlag til K.K.I.K, hvis træner Bent Simonsens udtalelser til Skive Folkeblad står til troende. Modsat forrige uges kamp mod Thorning var Sparkær her iflg. Simonsen oppe mod et hold, som på ingen måde var skræmmende. Derfor var det også skidt at smide en pauseføring på 1-0 (Bo Pedersen) væk med en sløj indsats efter pausen.

Fredag aften skal der gerne point på tavlen, når Viborg Søndermarken gæster Sparkær Stadion. Åbningssejren i B/T skulle helst ikke vise sig at være en eengangs forestilling.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
18.04.2004: Årets afbrænder i Stoholm
Lørdag var der lokalopgør på Stoholm Stadion mellem SIF og Vridsted (2-0), og her blev tilskuerne vidne til årets afbrænder. fjendscup.dk`s udsendte reporter Anders Jakobsen havde ved stillingen 1-0 forvildet sig helt frem i Vridsteds målområde. Her kunne han se et indlæg fra højre blive helkikset af Carsten Jensen, hvilket i den grad fikserede
Vridsted-målmanden, så bolden fortsatte til en helt fri Jakobsen.

Hvordan det derefter lykkedes manden at skovle bolden over et tomt mål fra en halv meters afstand er stadig en gåde. Efter sigende er der spor i græsset ved målet efter slag og bid fra den lettere frustrerede Stoholm-spiller. Og det skulle være ganske sandt!

Kilde: Ole Tang, Skive Folkeblad.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
Ravnsbjerg tabte stort
18.04.2004: Det kniber for Ravnsbjerg at få gang i pointhøsten, og lørdag blev det et markant nederlag på hjemmebanen i Ravnstrup - 2-6 til Ulbjerg. Iflg. træner Torben Andersen gav cifrene dog ikke et reelt billede af kampen. 5-5 ville ikke have været upassende, mener Andersen, der så sit hold spille nydeligt fremad banen og producere talrige målchancer. Men en kombination af ineffektivitet og et lidt for gavmildt forsvar resulterede altså i et "alt for stort nederlag".

Ravnsbjergs mål blev igen sat ind af Rune Nørgaard og Rene Frederiksen.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
12.04.2004: Ravnsbjerg på tavlen
Så kom Fjends Cup mestrene fra Ravnsbjerg med Sparkær-træner Torben Andersen på tavlen. Efter 0-2 hjemme  mod Suldrup/Sønderup tog Ravnsbjerg 2. påskedag til Foulum og hentede 2-2 i en kamp, der set med Torben Andersens briller godt kunne være endt med en sejr.

- Men bagud med 0-2 må vi stille os tilfredse med det ene point, fortæller Andersen, der så de to rutinerede måltyve Rune Nørgaard og Rene Frederiksen score Ravnsbjergs mål. På lørdag er der hjemmekamp mod Ulbjerg på stadion i Ravnstrup.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
12.04.2004: Sparkær ned på jorden igen
Efter det flotte sæsonudlæg med 5-2 ude mod B/T kom Sparkærs serie 4 hold ned på jorden igen 2. påskedag, da det blev til et 0-2 nederlag til Thorning. Efter spil og chancer var der iflg. træner Bent Simonsen ikke noget at indvende mod det.

Og så var det endda lige ved, at Sparkær havde snuppet det ene point. 5 min. før slutsignal præsterede Bo Pedersen næsten på selve målstregen at skovle en tværbold fra Frederik Hylleberg over målet. I stedet lukkede Thorning kort efter til 2-0.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
10.04.2004: Kjeldbjerg på vej
For bare 2 år siden så det skidt ud for seniorfodbolden i Kjeldbjerg. Som følge af massiv afgang af spillere så klubben sig nødsaget til at trække det daværende førstehold i serie 4 ud af JBU-turneringen. Det betød start forfra i serie 6 med ingen mulighed for oprykning det første år.

Oprykningen kom da allerede året efter (2003) og nu har de blå lagt fra land med 2 sejre i dette års turnering. Tilmed er gamle kendinge - iflg. Skive Folkeblad - vendt tilbage i folden. Bo Faurskov har i efterhånden mange sæsoner været en markant spiller i Højslev St., men han er nu tilbage i KUIF, hvor han senest var til start i 1993. Også Martin Høj - sidste år hos Skive Sem. - er returneret, så måske er kursen sat direkte tilbage mod serie 4.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
09.04.2004: Stoholm smed sejren væk i overtiden
Et straffespark i dommerens overtid ændrede Skærtorsdag en Stoholm-sejr på 3-2 i Borbjerg til et uafgjort på 3-3. Og det var tilmed straffespark nummer to mod Stoholm. Surt show, når sejren var inden for rækkevidde. Læs meget mere om kampen her.

Mønsted kom på tavlen med en kneben 2-1 sejr hjemme over Frederiks. Det holdt hårdt at få gang i målscoringen, for trods flere store chancer, var det Frederiks, der kom foran 1-0. To hurtige mål midt i 2. halvleg ændrede dog kampen til MIF`s favør.

Vridsted har fået en skidt start efter oprykningen til serie 3. Efter 0-3 i sæsonudlægget i Vestervig/Agger, blev det Skærtorsdag til et nyt klart nederlag på 1-4 til topholdet fra Højslev St. Næste opgave er lokalopgør mod Stoholm, og det ligner heller ikke just en kamp, der giver point på kontoen.

hp
Tilbage

______________________ _____________________________________________________________________
08.04.2004: Topopgør i Sparkær
Noget overraskende bliver årets første hjemmekamp for Sparkærs serie 4-mandskab et ægte topopgør, hvis man da kan tale om det i turneringens anden runde. Men fakta er, at modstanderen 2. påskedag kl. 13.30 Thorning, ligesom Sparkær lagde ud med en storsejr i første runde - 5-0 over Overlund, mens de lokale nøjedes med 5-2 ude over B/T.

"Nøjedes" er måske ikke et velvalgt ord, for efter resultaterne i træningskampene var det for de fleste en kæmpe overraskelse, at Bent Simonsens tropper kunne åbne med en storsejr. Efter beretningerne fra kampen var SIF-erne da også under pres især i 1. halvleg, men de 3 point på kontoen kom i hus.

Mandagens kamp mod Thorning vil give et fingerpeg om Sparkærs reelle styrke. Var Sparkær gode, eller var B/T ringe? Se det ved selvsyn på Sparkær Stadion 2. påskedag. Og det er kl. 13.30.

hp
Tilbage
 

______________________ _____________________________________________________________________
07.12.2003: fjendscup.dk under forandring

fjendscup.dk har gennem de seneste par år - ud over at dække sommerens Fjends Cup turnering - også været hjemmeside for Sparkær IF`s seniorafdeling. Da fjendscup.dk`s udsendte reporter, efter 4 år tæt på seniorholdene i SIF, nu træder et skridt tilbage for at hellige sig mere resultatgivende fritidssysler, vil det fremover være slut med den tætte dækning af seniorafdelingen her på siden.

Det betyder samtidig et farvel til analyserende og kritiske referater fra Sparkærs kampe - skriverier, der har været til glæde for mange, men samtidig irriteret en hel del. Det være sige nogle af de sarteste spillere, redaktøren af Mønsteds kampprogram og andet godtfolk. 

Det betyder dog ikke, at skriverkarlen går i hi indtil slutningen af juli. fjendscup.dk vil stadig være en aktiv fodboldhjemmeside med fokus på de 8 deltagere i Fjends Cup 2004, men også på seriefodbolden i området generelt - herunder selvfølgelig også Sparkærs serie 4 hold, hvis de præsterer noget nævneværdigt. Så hold øje med fjendscup.dk.

Seniorfodbolden i Sparkær vil fremover være dækket af Sparkær IF`s officielle hjemmeside sparkaerif.dk.

hp

Til toppen