Nyheder


06.06.2010:
Årets Fjends Cup program er klar
En næsten fodboldfri weekend som følge af festligheder på strandtangen i Skive må være et passende tidspunkt for offentliggørelse af puljesammensætning om program for Fjends Cup 2010.

I den 28. Fjends cup på Sparkær Stadion ser puljerne således ud:

Pulje 1: Pulje 2:
Stoholm (Ser. 2) Skals (Ser. 3)
Feldborg/Haderup (Ser. 3) Løgstrup (Ser. 3)
Mønsted (Ser. 3) Ravnsbjerg (Ser. 3)
Vridsted (Ser. 3) Sparkær (Ser. 4)

I parentes klubbernes aktuelle indplacering i JBU-turneringen. Der vil dog helt sikkert være sket en del ændringer, når vi når frem til Fjends Cup. Gode bud er, at Skals igen kommer i serie 2. Sikkert er det også, at enten Løgstrup eller FHIF er at finde i serie 2 efter sommerferien, ligesom Vridsted må ned i serie 4 igen.

Så er det mere usikkert, Stoholm holder skansen i serie 2 og om Ravnsbjerg kan holde bunden væk i serie 3. Mønsted og Sparkær ser ud til at bevare status denne gang. Men en spændende turneringsafslutning venter lige om hjørnet.

Som altid er holdene seedet ud fra vores vurdering af aktuel styrke. Herved lander Skals, Stoholm, Feldborg/Haderup og Løgstrup i øverste lag, Mønsted og Ravnsbjerg i næste lag og Vridsted og Sparkær nederst. Mønsted har pr. tradition været seedet blandt de 4 øverste, men trods det at være det bedst spillende hold i serie 3-puljen (efter eget udsagn), så må de i år vige pladsen for FHIF. Det må de så bevise er en fejl - til gengæld får de for første gang i flere år muligheden for at møde Stoholm i indledende runde.

Hermed er der lagt op til fri diskussion om både puljeinddeling, kampprogram og holdenes muligheder i turneringen frem mod starten torsdag den 29. juli 2010. Inden så længe er vi klar med den populære Tips 12 kupon, ligesom vi forventer at fortsætte med "Drømmeholdet". 

Du kan se hele kampprogrammet her.

hp
Tilbage