Nyheder


08.08.2010:
Så er stillingen i Drømmeholdet endelig
Og det forblev den samme, som blev offentliggjort tidligere på  dagen. Og det blev absolut et spændende opløb blandt Mønsted-folkene, der endte med at besætte de tre første pladsen. 

12-årige Nanna Kingo Mikkelsen lagde sig i spidsen fra start og holdt den plads helt frem til finaledagen, hvor hun måtte lade sig henvise til 3. pladsen med 148 point. Hun blev overhalet af Mads Broch Pedersen (157), der følger Fjends Cup fra sin tjeneste i Kosovo og Niels Christiansen (150), forsvarsspiller fra Mønsted, der nu har fundet ud af, hvor Sparkær ligger.

Sjovt nok er det en mand, der sidder nede i Kosovo og laver sit drømmehold via fjendscup.dk og så tilmed slutter med at vinde. Helt i tråd med hele ideen med en hjemmesidebaseret konkurrence med deltagere world wide.

Vinderen får et gavekort på 500 kr. til Sportigan + et sæsonkort til Viborg Stadion. Nr. 2 et gavekort på 200 kr. til Sportigan + et sæsonkort og nr. et gavekort på 200 kr. til Sportigan + et sæsonkort. Præmierne vil blive tilsendt - dog ikke til Kosovo, hvor Mads Broch ikke har meget gavn af det lige nu. Det vil vi aflevere til familien i Mønsted.

Hermed sluttede den 4. udgave af Drømmeholdet, og det endelige drømmehold 2010 ser således ud:

Træner
Ove Jakobsen, Mønsted / Morten Groth, Stoholm
Målmand: 
Rasmus Højbjerg, Stoholm / Jens Peder Lausen, Mønsted
Forsvar: 
Steffen Aaby og Mathias Sørensen, Løgstrup, Simon Kjeldgaard, Ravnsbjerg og Niels Christiansen, Mønsted
Midtbane: 
Jacob Toft, Mønsted. Peter Hansen, Stoholm. Emil Rømer, Løgstrup og Kristian Svendsen, Mønsted
Angreb: 
Flemming Bennedsgaard, Mønsted og Christian Vestergaard, Løgstrup 

Se endelig stilling og Most Valuable Players her.

På gensyn i 2011.

hp
Tilbage