Nyheder


05.08.2010:
Jacob Toft sendte Mønsted i finalen 

I lørdags sagde han til Fjends Cup TV, at Mønsted kan gå hele vejen, og i aften viste han vejen med to fremragende mål. De faldt begge i 1. halvleg, det første efter godt et kvarter og det næste efter den halve time. Dermed gjorde han sit til at sikre finalepladsen. Men hele holdet kæmpede godt - især i 1. halvleg var de røde farlige og effektive på chancerne.


Jacob Toft (i midten) fyrer kanonen af, men der blev ikke mål i den situation. T.h. Skals-målscorer Kasper Madsen

Men en 2-0 føring siges jo at være den farligste at have, og det var Skals tæt på at bekræfte efter pausen, hvor de fik lagt et godt pres på Mønsted, som dog holdt stand. Men den sidste halve time efter Kasper Madsens reducering blev lang - også hos de mange Mønsted-tilhængere. 

Skals-træner Peder Henriksen så da også de to halvlege som nat og dag:

- Vi brugte 1. halvleg til at spille så langt væk fra det, vi gerne vil spille, og det betød, at vi kom bagud med 0-2. Efter pausen gjorde vi til gengæld en masse rigtigt og kunne med lidt held have skaffet udligning. Det giver noget positivt at bygge videre på, og det er meget vigtigt - ja faktisk det vigtigste for os lige nu, lød det fra Skals-træneren.


Skals pressede på for en udligning i 2. halvleg, men Jens Peder Lausen og Mønsted-forsvaret holdt stand

Mønsteds træner Ove Jakobsen skal nu for andet år i træk i en Fjends Cup finale - denne gang mod det hold han førte til sejr sidste år:

- Jeg ser det som en meget lige kamp, hvor vi kan love for vores effektivitet, for vi spiller vel vores dårligste kamp i denne Fjends Cup. Skals formår i store dele af kampen at være i boldbesiddelse, men er for ineffektive, hvor vi til gengæld er skarpe på vores. Jeg glæder mig nu til at møde min gamle klub og ikke mindst sønnike en gang til, lød Jakobsens kommentar

hp
Tilbage