Nyheder


21.09.2010:
Ærgerligt Løgstrup-nederlag
Løgstrup er stadig kun noteret for en enkelt sejr fra åbningskampen mod Skals, og det er stadig eneste pointhøst efter et unødvendigt hjemmebanenederlag på 1-2 til Midtthy.

"Lørdag kom Midtthy på besøg i Hullet, og dette var dagen, hvor Løgstrup skulle forsøge at få kontakt med de andre bundhold igen. Holdet var uden den målmand Tommy Herlufsen, og derfor var det tredjemålmanden Thomas Obel, der tog handskerne på. Han stod i øvrigt en meget fornuftig kamp.

Løgstrup startede kampen lidt halvdårligt. Midtthy havde bolden mest, og pressede en smule på. Det blev dog ikke til nogle nævneværdige chancer. I stedet overtog Løgstrup fuldstændig og til spillede sig masser af muligheder. Bolden blev flyttet fremragende rundt, desværre blev der brændt alt for meget. Heldigvis havde Steffen Pedersen skruet støvlen rigtigt på, da han efter ca. en halv times spil sparkede bolden i kassen. Dermed var Løgstrup foran 1-0 og ovenpå! Det blev også til flere muligheder, uden at det lykkedes at udbygge føringen.

Efter 44 minutter kom Midtthys første chance så. En høj bold blev ikke clearet ordentligt i Løgstrups forsvar, og så kunne Midtthys angriber heade det efterfølgende indlæg i kassen til en udligning. Meget bittert for Løgstrup, der havde fuldstændig styr på kampen. Mere skete der ikke efter en god første halvleg af Løgstrup.

I pausen blev man enige om at fortsætte, og dermed hente tre point. Desværre gik der kun 1 minut af anden halvleg, før Midtthys højre angriber bankede bolden op i nettaget, utageligt for DGT's målmand Thomas Obel. Nede 2-1 skulle man i gang igen, og det kom man også. Der blev spillet flot fodbold, der skabte en masse chancer. Men samtidig en masse chancer, der blev brændt. Specielt Christian Vestergaard havde nogle muligheder, og også Brian Jensen. Hvis ikke målmanden hev en klasseredning frem, ja så hjalp træværket ham. Og derfor blev det ikke til flere scoringer fra DGT, der vel havde 5 scoringsmuligheder efter Midtthy bragte sig foran. 

Desværre er holdet ikke effektivt nok i øjeblikket. Noget helt andet kan siges om Midtthy, der har tre chancer og scorer på to. Surt show for det unge Løgstrup-hold der virkelig fortjente sejren denne lørdag eftermiddag.

Dermed er holdet efterhånden isoleret i bunden, og kun en sejr i næste uges kamp mod Skals FF kan bringe holdet lidt tilbage i kampen om overlevelse. Kampens spiller blev Steffen Pedersen, der tog sig af 5 stemmer.

/SHML

hp
Tilbage