Nyheder


22.10.2010:
Skals fortsætter som træner i Løgstrup
Det meddeler klubben i en pressemeddelelse til fjendscup.dk.

Det er med glæde vi kan meddele, at Michael Skals har sagt ja til endnu en sæson i LGIF. Således er hans kontrakt forlænget frem til udgangen af 2011.
 
Efter et år der har budt på det bedste resultat for LGIF de seneste 28 år, var der ikke megen tvivl i udvalget om at Michael er den rette mand til jobbet. Derfor indledte vi forhandlingerne umiddelbart efter Fjends Cup, og den mundtlige aftale har derfor været på plads længe. Nu er den så kommet i papirform, og det er vi selvsagt meget tilfredse med.


Michael Skals
 Da vi forlængede for 2010 for ca. et år siden, var det med forklaringen om at et generationsskifte var på vej, og derfor ville Michael passe godt ind i rollen som leder for de mange unge spillere. Det må vi sige Michael har levet op til. En suverænt sikker oprykning fra serie 3 til serie 2 i foråret har bevist at Michael er værd at bygge på. At situationen så ikke er så prangende dette efterår, har mange forklaringer. Måske holdet ikke var helt klar til serie 2 alligevel?
 


Udfordringen næste år ligner den samme som i år. Der er umiddelbart ikke meldt nogen afgang eller tilgang til truppen, så endnu en gang ligner det et ungt hold Michael skal lede. Forhåbentlig med samme succes som dette år.

I hvert fald glæder vi os til endnu et år med Skals på sidelinjen. En ting er helt sikker, han brænder ekstremt meget for det, og det betyder altså rigtig meget.
 
Fodbold Senior udvalget

hp
Tilbage