02.04.2010
Løgstrups drenge blev til mænd på
Liseborg
DGT's ungdomshold med en
gennemsnitsalder på 19,3 år viste mandsmod og tog alle 3 point på Liseborg
mod Søndermarken. Seniorreporter Sune Halkjær Laursen har sendt fjendscup.dk
følgende:
"Torsdag eftermiddag drog Løgstrupholdet
afsted mod Søndermarken for at møde bydelens stolthed, nemlig SIK. Og med en
gennemsnitsalder på 19,3, var der stor spænding op til kampen, om
hvorvidt Løgstrupholdet kunne stå distancen. Til kampen havde træner Michael
Skals modtaget afbud fra fem målmænd så derfor måtte handskerne sættes på
Steffen Aaby, som i øvrigt spillede upåklageligt.
De første 10 minutter startede da også en smule usikkert fra Løgstrups side,
men herfra satte holdet sig på spillet. Flere gode angreb blev sat op, og i ny
og næ var det endda med hæl og tå. Holdet kom også frem til flere gode
chancer, ved bl.a Alex Kristensen og Christian Vestergaard. Vi skulle dog vente
indtil den halve time før der skete noget på den fine måltavle på Leofield
Road. Her blev et hurtigt taget frispark sparket i dybden til Brian Jensen,
der fandt den tilbagevendte Emil Rømer, der prikkede bolden i kassen til en 1-0
føring.
Herefter overgav Løgstrup for meget af initiativet til hjemmeholdet, og en
tre-fire fejl i samme situation udløste en kedelig SIK scoring. Mere skete der
ikke før pauseteen, efter en første halvleg der bød på fine muligheder til Løgstrupholdet.
Vejret var til gengæld noget værre hø, med hagl og regn i lange baner.
I pausen fortalte Michael Skals spillerne at sejren var indenfor rækkevidde, og
mulighederne var store for at hente 3 point. Og vi var da også knap kommet i
gang før Løgstrup igen fik bragt sig i front. Endnu engang var SIKs målmand,
Klaus Kærgård, den tidligere VFF og FCM angriber, på skovtur fra sin målmandsposition,
og derfor kunne Emil Rømer igen løfte bolden over ham og gøre det til 2-1 til
Løgstrup-drengene. En dejlig start på anden halvleg.
Løgstrup fortsatte godt herefter og havde flere gode bud på en scoring. Den
udeblev dog, og derfor kunne SIK med et kvarter igen gøre det til 2-2. På
trods af den modgang tog Løgstrup sagen i egen hånd og med 10 minutter igen
satte Alex Kristensen trumf på, da han gled en aflevering fra Christian
Vestergaard i kassen. 3-2 til Løgstrup og så burde sejren være hjemme. De
sidste 8 minutter af kampen ville SIK sende Klaus Kærgård helt i front som
angriber. Han nåede dog kun at vise sig i en duel, før han blev præsenteret
for et gult kort, for at bære en halskæde. Stor ros til Jacob Skals for at
spotte dette.
Da der manglede 2 minutter burde Brian Jensen have lukket ballet definitivt, da
han alene igennem med målmanden, ramte stolpen. Det betød dog ikke så meget
for herefter fløjtede kampens udmærkede dommer af, og Løgstrup kunne hæve
armene. 3-2 og de første 3 point i hus. En rigtig vigtig start på sæsonen.
Efter kampen var det bemærkelsesværdigt hvordan samtlige spillere faldt til
jorden af bare udmattelse. Der blev virkelig givet alt. Og de dyder skal da også
frem i hver eneste kamp, hvis håbet om at blive i serie 3 skal opnåes.
Kampens spiller blev fortjent den 17 årige midterforsvarer Mads Thorsager der
tog sig af 6 stemmer.
Næste gang Løgstrup spiller er allerede 2. påskedag, hvor Vinderup
kommer på besøg i Hullet!
/SHML
P.s.
Redaktionen har efterfølgende talt med kampens dommer Ole Tang fra Skive, der
fortæller om den uundgåelige udvisning af Klaus Kærgaard:
- Som altid siger jeg til de to
anførere ved lodtrækningen, at de må sørge for at der ikke hænger ringe
eller kæder på deres spillere, for det betyder et gult kort, men den gode
målmand må have skjult halskæden godt, indtil han bevægede sig op i
angrebet, lød det fra dommeren, der helt ekstraordinært fik ros for sin
ledelse af kampen!
hp
Tilbage