Nyheder


28.08.2010:
Endelig en livgivende sejr til Mønsted
I fjerde spillerunde kom den sejr, der forhåbentlig kan sætte gang i Mønsted her efter sommerpausen. Trods skader og afbud - bl.a. fra reporter Kenneth Davidsen - kunne Ove Jakobsen tage hjem fra Ørslevkloster med en smal 2-1 sejr.

Det startede ellers ikke for godt for gæsterne, for allerede efter 10 min. kom de bagud, da et langt udspark fra målmanden fik lov at passere Mønsted-forsvaret, og så var en angriber helt fir og kunne score. Spillemæssigt var det OK i 1. halvleg, men der manglede den sidste gejst. 

Det blev der rettet op på i pausen, og 2. halvleg sad MIF-erne solidt på. Og en indskiftning af Flemming Bennedsgaard 10. min. pausen gav bonus. Kun to min. senere udlignede han og godt 10 min. senere scorede han sejrsmålet til 2-1.

- Herefter bredte der sig en smule nervøsitet på holdet, men vi havde dog fortsat godt styr på kampen, fortalte træner Ove Jakobsen efterfølgende til fjendscup.dk. Han så et enkelt gult kort til ØK, men også endnu en skade - denne gang til Bjørn Jensen.

 

hp
Tilbage