Nyheder


15.05.2010
Ravnsbjerg forlænger med Per Eriksen

Ovenpå fredag aftens vigtige udesejr over KK07 meddeler Ravnsbjerg IF, at klubben har forlænget med træner Per Eriksen.


Per Eriksen blandt sine spillere i pausen af forårets kamp i Feldborg. Foto: Allan Kristensen, Fjends Folkeblad

Eriksen trådte til i Ravnsbjerg fra foråret 2009 på et tidspunkt, hvor det havde været på tale at lukke hele seniorafdelingen. Men der er siden kommet andre boller på suppen med en aktuel placering i serie 3. Og meget af succesen tilskrives Per Eriksens tilstedeværelse:

- Per Eriksen har i den forløbne 1½ år med sit vindende væsen, sin behagelige omgang samt sin store indsats for at få seniorfodbolden op at stå i Ravnsbjerg været et stort aktivt. Vi ser meget frem til det fortsættende samarbejde, lyder det fra Ole Jensen fra Seniorudvalget i RIF.

Aftalen med Per Eriksen løber nu til sommeren af 2011.

hp
Tilbage