Nyheder


11.08.2010:
"Hullet" shines up til turneringsstarten
Løgstrup G&IF er tilbage i serie 2 efter 28 års fravær, og markeres med et nyrenoveret stadion m.m. Medlem af seniorudvalget Steffen Aaby - også aktiv på serie 2-holdet har sendt os følgende:

Efter et godkendt Fjends Cup fra vores side, hvor vi jo havde meldt ud, at vi gik efter sejren, men på en meget ærgerlig måde endte med kun at skulle spille om 3. pladsen, er det nu tid til at se frem mod endnu en vigtig og stor opgave i Serie 2. Denne opgave ser vi meget frem til, og i anledning af, at klubben nu igen efter 28 års fravær, er at finde i serie 2, har vi valgt at shine stadion op. En flok har knoklet med renoveringen, og resultatet må siges at være yderst tilfredsstillende. Derfor håber vi meget, at vi kan lokke en masse tilskuere til, så vores unge hold kan få den opbakning det fortjener.
 
For at dette lykkedes har vi også valgt at omdele et program i hele byen med kampprogrammet for både serie 2 og serie 6. På det nyrenoverede Løgstrup Stadion vil der også i fremtiden være salg af drikkevare og pølser under kampene. Dette håber vi selvfølgelig også kan logge flere mennesker til.
 
Til sidst kan det nævnes, at der ikke vil blive taget entré til kampene.
 
Vores stime på 17 kampe uden nederlag sluttede desværre i semifinalen under Fjends Cup, men vi håber sejren i kampen om 3. pladsen er starten på en ny stime, og denne skal fortsættes fredag kl. 19:00 mod naboerne fra Skals.
 
Så til alle !!!
 
Vel mødt i "Hullet" !!!
 
FORZA DGT

hp
Tilbage