Nyheder


30.10.2010:
Ravnsbjerg har kun een "chance" tilbage
Eller rettere risiko for at tabe, for helt uhørt har de grønne vundet 13 kampe i rap, og vores reporter er ved at være træt af at skrive om sejre.

Medens vi venter på serie 2

 

Ravnsbjerg IF – Viborg Nørremarken        8-4 (3-1)

 

Dagens kamp mod Viborg Nørremarken lignede for det suveræne tophold Ravnsbjerg IF bare et intermezzo der skulle overstås inden næste sæson i serie 2. Nørremarken startede dog godt og allerede efter 8 minutter kunne de gule fra nordbyen fortjent bringe sig foran 1-0. Dette blev dog starten til enden for Nørremarken, der godt en time senere var bagud med 7-1. Kort fortalt udviklede kampen sig som følger:

 

11 minut         1-1 Kenny Brøndum Pedersen efter oplæg fra Søren Stilling.

16 minut         2-1 Søren Stilling efter oplæg fra Jakob Rasmussen

32 minut         3-1 Jakob Rasmussen efter flot solo tur i højre side

50 minut         4-1 Niels Andersen efter oplæg fra Steffen Bundgaard

60 minut         5-1 Kenny Brøndum Pedersen efter oplæg fra Søren Stilling.

65 minut         6-1 Rune Nørgaard direkte på hjørnespark

73 minut         7-1 Søren Stilling (skud der rettes af, af en Nørremarken spiller)

 

Herefter gik de grønne fuldstændig i stå og Nørremarken kunne på 8 minutter reducere stillingen til 7-4 inden Kenneth Bundgaard i kampens sidste minut, efter nyt flot oplæg fra Jakob Rasmussen, kunne scorer til slutresultatet 8-4.

 

På trods af ”storsejren” sad man efter kampen med en lidt tom fornemmelse, for det var en kamp Ravnsbjerg uden at anstrenge sig, nemt kunne have vundet betydelig større, men en sejr er en sejr, og 13 sejre er 13 sejre, så helt dårligt er det vel ikke. Kampen var i øvrigt Stefan Kousts (tv) sidste, inden han drager i krig for Danmark, herfra skal lyde en stor tak til ”Koust” for den flotte indsats i to et halv år i den grønne (fodbold)trøje. Vi håber alle at se dig i god behold igen til sommer.

 

Sidste chance for at se Ravnsbjerg i denne sæson er næste weekend, hvor holdet spiller hjemme i Ravnstrup lørdag klokken 13.30 mod Viborg B 67, der med sejr til Herrup og Mønsted mod henholdsvis Skive og Feldborg/Haderup, skal bruge point for at undgå nedrykning.  

 

"oil"

hp
Tilbage