Nyheder


10.05.2010:
Seværdigt topopgør på Skals Stadion
Skals snuppede søndag aften 1. pladsen fra B/T efter sejr på 2-1.

Skals FF er stadig ubesejret, da det i aftes lykkedes at vinde topopgøret mod BT med 2-1. Kampen blev afgjort i dei 90'ende minut, da Kasper Klavsen bragede bolden op i nettaget, og så brød jublen for alvor løs på Skals Stadion.
 
Denne søndag aften var de mange tilskuere vidne til en taktisk affære mellem to hold, der kender hinanden særdeles godt. BT stod rigtig godt på banen, hvilket gjorde det svært for Skals FF. Oftest tabte man bolden i opspillet, og så var gæsterne hurtige i omstillingsfasen. Derfor endte det tit i lange bolde op mod Bager og Kristoffer Jensen, som havde svære arbejdsbetingelser mod et fysisk stærk BT-forsvar. Efter 20 min kom gæsterne da også foran, da Skals FF ikke fik clearet bolden i forsvaret, og så var det ikke svært for BT' angriber at prikke bolden ind. I denne periode var det BT, der kom frem til de store muligheder, men takket være Ruben forblev det 0-1 ved halvlegen.

Efter en lille skideballe i pausen, var det et helt forvandlet Skals-hold, der kom ud til 2.halvleg. Indstillingen, kommunikationen og spillet blev markant bedre, og BT trak sig længere tilbage. Efter 60 min udlignede Kasper Klavsen direkte på frispark. Skals FF pressede på og havde flere gode afslutninger, men BT's målmand stod en ganske fin kamp. Omvendt var BT farlige på kontrachancer, og en enkelt gang måtte Ruben bokse bolden til hjørnespark.

Just som alle forventede kampen ville ende 1-1, fik Skals FF tilkendt et frispark på kanten af feltet. Kasper Klavsen tog sig god tid, og med et fremragende (og REDAKTIONEN mener det sgu) spark, knaldede Klavsen bolden op i hjørnet uden chance for målmanden. BT satsede hele butikken, men de kom ikke til flere nævneværdige chancer. Omvendt kunne Bager lukke kampen langt inde i overtiden, men endnu en gang viste BT's målmand klassen.  

Efter ca. 95 minutter fløjtede kampen dommer (iøvrigt en glimrende kamp fra hans side) kampen af, og Skals FF kunne tilføje 3 vigtige point på kontoen. Det medfører holdet ligger nummer 1, endda med en kamp færre end de andre hold. Det lugter lidt af oprykning, men som spillerne sagde efter kampen; "Vi tager en kamp ad gangen" ..
 
REDAKTIONEN/
 
"der har et vågent øje til det bedst spillende hold i Pulje 31!"

hp
Tilbage