Nyheder


25.04.2010
Storsejr til Sparkærs serie 5
Og det gik ud over naboerne fra Stoholm, der blev sendt hjem med et nederlag på 3-8. Og det kunne være gået meget værre for stoholmerne, hvis Sparkær havde været mere effektive i en forrygende 1. halvleg.

- Ja, det var en forrygende halvleg, hvor vi spillede flot fodbold og fuldstændig styrede begivenhederne. Ingen kunne sige noget til, hvis vi havde ført med det dobbelte af de 4-1, som halvlegen endte med, da vi havde fem helt klare friløbere, som burde være omsat i mål, fortæller en tilfreds Sparkær-træner Poul Vistisen.

Han så Lars Kviesgaard blive topscorer med 4 mål. Kasper Tovgaard scorede 2, men Jacob Nielsen og Bjarne Have hver scorede 1 mål.

En flot start af Sparkærs 2.hold, der her søndag formiddag topper puljen inden kampen mellem Kjeldbjerg og Mønsted. Uanset resultatet af denne kamp, så er der lagt op til et topopgør mellem Sparkær og Kjeldbjerg på lørdag kl. 15.30 i Sparkær.

T.v. Lars Kviesgaard, arkivfoto

 

hp
Tilbage