Borup tabte 2. halvleg og dermed kampen

Borup indledte efteråret lørdag den 7. august ude mod Doense/Vebbestrup, men den kamp blev afbrudt kort efter pausen på grund af tordenvejr. I aften skulle så den resterende del af kampen spilles, og træner Kristian Kjær har sendt denne rapport:

“2-1 til Doense. Vi kunne med rette have tabt 8-1, hvis ikke det havde været for August Ivik i målet. Vi var slet ikke tilstede og skabte ikke én eneste målchance gennem de sidste 45 min. Doense kom med så meget power og indstilling til at hente vores føring.


August Ivik (grøn) holdt Borup inde i kampen. Arkivfoto Fjends Cup.

Vi var meget hårdt ramt på skader og afbud, men de 11 startende havde jeg forventet mere af. I stedet for at skyde brystet frem, kiggede enkelte spillere ned i jorden og viste slet ikke den indstilling, som man kan forvente på serie 3 niveau. Heldigvis er der kamp igen på fredag, hvor der skal steppes gevaldigt op. Og forhåbentlig vender skadede spillere snart retur.

Peter Lund havde bragt os på 1-0 på straffespark i den første halvleg, indtil lidt tordenvejr og dommeren afblæste opgøret. Til stor tilfredshed for Doense, for de blev paradoksalt spillet tynde flere gange. Men i dagens 2.halvleg var der intet at stille op, og vi kunne ikke sætte 3 pasninger sammen. De udlignede i 78 min. og afgjorde kampen på hovedstød i 92.min.

August Ivik var klart kampens bedste spiller.”

Guldsponsorer: