Breaking: Nørremarken melder fra til årets Fjends Cup

Blot 5 dage før lodtrækningen til årets Fjends Cup meddeler Nørremarken, at de ikke ønsker at deltage i årets turnering. Det er Peder Henriksen. der på vegne af NUGF ringer til undertegnede her tirsdag formiddag og overbringer den overraskende nyhed.

Nørremarken har deltaget i Fjends Cup de to seneste gange, begge med finaledeltagelse men uden at vinde titlen. Det kommer de så heller ikke til, selv om de i år nok var blevet tildelt rollen som en af favoritterne.

Som begrundelse for det sene afbud angav Peder Henriksen, at det er træner Kristian Skovborg Andersen, der under de igangværende forhandlinger om en ny træneraftale har forlangt, at holdet ikke skal spille med i Fjends Cup.

Det er der så ikke mere at sige til – kun at afbuddet sætter arrangørerne på en opgave, der helst skal løses hurtigst muligt – gerne inden på søndag. Det kunne have været håndteret bedre af en klub, der for få år siden blev udnævnt til Årets Fodboldklub i DBU Jylland Region 2.

-hp

 

 

 

 

 

Guldsponsorer: