Det ser sort ud for Feldborg/Haderup

Det var en svær modstander, som Feldborg/Haderup var oppe imod 2. pinsedag på Feldborg Stadion. Topholdet fra Herning Fremad kunne da også rejse hjem med en 4-2 sejr, og dermed holde de gule under nedrykningsstregen. Men det var nu ikke fra starten af kampen til at se, at det var top mod bund, for i den første halve time var hjemmeholdet  rigtig godt med.

  • Jeg synes, vi var gode og godt kørende i den periode, og vi kom foran 1-0 på et kongemål af Rasmus Henriksen på hovedstød. Og derefter havde Joachim Henriksen en megachance til at bringe os på 2-0, men han brændte, fortæller træner Claus Højgaard til fjendscup.dk.


Joachim Henriksen (nr. 2 f.v.) havde en kæmpemulighed for at bringe FHIF foran 2-0. Arkivfoto

I stedet udlignede Herning Fremad efter 40 min., da FHIF-erne mistede bolden lige udenfor feltet, og i 1. halvlegs tillægstid blev det 1-2 i en situation, hvor hjemmeholdet iflg. Højgaard dummede sig. Med en halv time igen kom så udligningen ved Anders Frydendal, men gæsterne slog tilbage med to mål i det 72. og det 80. min.

  • Trods nederlaget er jeg mere positiv end efter nederlaget til til Herning KFUM, hvor vi slet ikke præsterede. Denne gang spillede vi godt, men begik nogle dyre fejl, og så er det altså et godt effektivt hold, der også har et topholds medgang, slutter Højgaard, der nu har tre kampe tilbage til at rette op på stillingen.

Den første er på fredag i Vildbjerg.

-hp

Guldsponsorer: