En “ulykke” kommer sjældent alene

Knap var den dramatiske kamp mellem Nørremarken og Ørslevkloster lukket ned fredag aften, før Coronaen ramte NUGF. En af spillerne fra fredagens kamp lod sig lørdag teste, da han fik at vide, at en soldaterkammerat var testet positiv. NUGF-spillerens kviktest lørdag var positiv og det samme var en pcr test søndag.

  • Vi har lukket træningen ned i denne uge og skal alle testes på 4. dagen (tirsdag) og 48 timer senere (torsdag. Vi får så først besked onsdag eller fredag, om nogen er ramt. Jeg håber ikke, at flere er ramt, men heldigvis sidder vi over i næste spillerunde, fortæller træner Kurt Mogensen, der selv er blevet testet negativ.

Men også Ørslevkloster bliver en del af Corna-møllen, for de skal også testes tirsdag og torsdag, og ved ikke, om de er klar til at spille i den kommende weekend før fredag.

Og netop fredag skal de møde Stoholm, som så også bliver indfanget af Corona-systemet. Og Anders L. Jakobsen fra Stoholm IF meddeler i dag, at kampen mod ØK fredag er udsat.

Ja, ringene breder sig hurtigt, når Corona banker på.

-hp

Guldsponsorer: